Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Geriatrisk team

De fleste patienter, der indlægges på Amager Hospital, er ældre borgere med flere kroniske sygdomme. Kort tid efter indlæggelsen har de ofte behov for, at blive vurderet af specialister inden for ældres sygdomme (geriatri). Denne opgave varetages af Geriatrisk Team, som består af to specialuddannede sygeplejersker og en speciallæge i geriatri. Teamet tilser de ældre patienter både i det akutte modtageafsnit (AMA), og i de andre medicinske afsnit. Teamet rådgiver patienterne om deres helbredsproblemer og funktionsevne både fysisk, psykisk og socialt. Hvis der skønnes, at være behov derfor, tilbydes patienten at blive fulgt op af teamet under indlæggelsen, evt overflytning til geriatrisk sengeafsnit, eller henvisning til ambulant opfølgning i geriatrisk ambulatorium eller hukommelsesenheden.

Vi lægger stor vægt på udvikling af teamets funktion. I den forbindelse udføres et Ph.d.-projekt (forskningsprojekt ). Fra 2009 har Teamet tilbudt nogle af patienterne i AMA at deltage i projektet. Formålet er, at undersøge om en problemløsende samtale med en geriatrisk sygeplejerske inden udskrivelsen fra AMA, med en opfølgende samtale 1 måned efter udskrivelsen , har effekt på løsningen af patientens problemer og medfører højere patienttilfredshed.