Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hukommelsesklinikken

Varetager udredning og behandling af demens (hukommelsesproblemer, der sammen med andre symptomer på nedsat funktion af hjernen medfører, at patienterne har behov for hjælp og støtte fra omgivelserne), samt evt komplikationer hertil som depression, forvirring (delir), vægttab med mere.

I enheden er ansat specialuddannede sygeplejersker og en speciallæge i geriatri.

Første konsultation varetages af en sygeplejerske, der indhenter oplysninger om patientens symptomer og behov for hjælp. Der udføres måling af vægt, blodtryk og funktionsundersøgelser af hukommelse og humør. Derefter bestilles blodprøver og en CT-scanning (røntgenundersøgelse af hjernen).

Anden konsultation er hos lægen der undersøger patienten bl a neurologisk og giver patienten svar på resultatet af undersøgelserne, dvs giver besked om diagnosen ( er der tale om demens , og hvilken type), er der behov for behandling.

På grund af patienternes hukommelsesproblemer er det meget vigtigt, at de pårørende ledsager patienterne til undersøgelserne

Der er også behov for, at en opdateret medicinliste medbringes til alle konsultationer.

For at udvikle personalet deltager hukommelsesenheden i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter med det formål også at indhente ny viden om forløbet af demens og behandlingen af evt komplikationer som depression.