Sengeafsnittet har plads til 24 indlagte patienter. Hovedopgaven er undersøgelse , behandling og pleje , og samtidig hermed genoptræning af den fysiske funktion af ældre borgere. Dette sker ved et tæt samarbejde mellem læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, hvor de behandlingskrævende problemer hos borgeren bliver behandlet på en gang, Videnskabelige undersøgelser har vist, at denne arbejdsmetode ved et specialuddannet personale medfører stigende funktionsniveau, både fysik, psykisk og socialt og et faldende behov for senere sociale ydelser efter udskrivelsen som f eks optagelse på Plejehjem , hos ældre borgere, der inden behandlingen formodede, at mange af deres symptomer og problemer skyldtes normale aldersforandringer, og derfor ikke kunne behandles eller bedres.
Målet for indlæggelsen sættes sammen med patienten, og så vidt muligt inddrages de pårørende. Ved udskrivelsen arbejdes tæt sammen med pårørende, hjemmepleje og de praktiserende læger, og i nogle tilfælde fortsætter patienten med kommunal basisgenoptræning efter udskrivelsen.
For at opnå en høj kvalitet i arbejdet og videreudvikle personalet deltager geriatrisk afsnit i arbejdet med geriatriske indikatorer, dvs funktionsundersøgelser af patienternes ADL (daglige færdigheder), ernæring, hukommelse, humør, smerter, balance, muskelstyrke og mobilitet ved patienternes indlæggelse og udskrivelse. Herved opnås et godt billede af den enkelte patients funktion ved indlæggelsen. Dette er medvirkende til, at der sammen med patienten, kan lægges gode tværfaglige mål og planer for undersøgelse, behandling, pleje og optræning på afsnittet. Det vil sige optimale patientforløb. Samtidig opnås et mål for forbedringen af patientens funktion under indlæggelsen, fordi de fleste undersøgelser gentages før udskrivelsen.
På afdelingen er ansat speciallæger i geriatri, yngre læger i uddannelsesforløb, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, fysio- og ergoterapeuter Der er også i perioder elever i uddannelse til sygeplejersker, social og sundhedsassistenter eller fysioterapeuter.
Klik på kortet for at se indgangen til Afsnit G