Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sengeafsnit E

Afsnittet har overvejende patienter indlagt med indlæggelseskrævende sukkersyge, andre stofskiftesygdomme samt infektionssygdomme.

Forespørgsler fra pårørende

Pårørende kan kontakte afsnittet døgnet rundt for information om din umiddelbare tilstand. For information om læge- og sygeplejefaglige planer er det dog bedst mellem kl. 14.00 – 15.00. Ved akut behov er det selvfølgelig muligt at ringe på andre tidspunkter.

Ved information om din indlæggelse er det praktisk, at 1- 2 pårørende har kontakten med personalet i afsnittet og kan videregive informationen til andre pårørende.


Besøgstid

Der er ikke besøgstid på stuerne mellem kl. 13.00 – kl. 14.00, hvor der er hviletid.

Ellers har vi fri besøgstid indtil kl. 21.00.

Vi henstiller til, at du og dine pårørende respekterer dette.


Telefon

Som oppegående patient beder vi dig om at være behjælpelig med at passe telefonen. I hviletiden mellem kl. 13.00 – 14.00 bedes pårørende undlade at ringe, da patienterne skal have mulighed for at hvile.

Det er tilladt at bruge mobiltelefon i afsnittet, blot der tages hensyn til medpatienter, og hviletidspunktet respekteres.


Stuegang

Formiddagen går med stuegang, undersøgelser og behandling. Vi bestræber os på at få gået stuegang tidligt på de patienter, som skal hjem.

I weekenden bliver der kun gået stuegang på patienter, som har ønske om at tale med læge pga. ændring i tilstanden, behov for svar på undersøgelser og planlægning af det videre forløb.

Lægesamtaler og stuegang

Der er mulighed for personlig samtale med læge og/eller sygeplejerske. Samtalerne finder sted mandag, tirsdag og torsdag kl. 13.30 og kan aftales nærmere med personalet.

Ved svær, uhelbredelig sygdom, kan vi tilbyde en aftale, hvor man døgnet rundt kan henvende sig direkte i afsnittet for at blive indlagt uden først at kontakte egen læge eller vagtlægen.

Ordningen skal være med til at give den alvorligt syge og dennes pårørende tryghed ved at kunne få hurtig hjælp af personale, der kender patienten og dennes problemer og behov.


Døgnrytme

08.00 - 08.30

Der serveres morgenmad og uddeles morgenmedicin.

08.30 - 09.00

Personalet holder tværfaglig konference. (tavlemøde)

09.30 - 11.00 

Stuegang, træning og lægesamtaler.

12.00 - 13.00

Der serveres fokost og uddeles medicin. 

13.00 - 14.00 

Hviletid i afdelingen, vi henstiller til, at dette respekteres. 

14.00 - 15.00

Kaffe/the, kage, brød eller frugt. Pårørende er velkomne til at købe kaffe.

17.30 - 19.00 

Der serveres middag og uddeles aftenmedicin

20.00 - 21.00 

Der serveres aftenkaffe og uddeles aftenmedicin. 

23.00

Natpersonalet møder.