Sammen står vi stærkere
Hos os er alle sekretærer i samme båd. Lægesekretærer, sygeplejesekretærer og kontorassistenter i medicinsk afdeling og skadestuen er en del af samme sekretariat. Det betyder at vi bliver hørt og taget alvorligt. Vi bliver drevet professionelt – alle behandles lige og med respekt. Sygefraværet er lavt og arbejdsglæden stor. Derfor er vi glade for vores utraditionelle struktur.
Hvem er vi?Klinisk sekretariat i medicinsk afdeling omfatter næsten 60 sekretærer – både lægesekretærer, sygeplejesekretærer og kontorassistenter. Vi har samlet alle under én ledelse for at få en bedre sammenhæng i opgaveløsningen og for at stå stærkere som gruppe.
Vi har en flok dygtige medarbejdere der brænder for deres arbejde og for Amager Hospital, og som er højt værdsatte på de afsnit og ambulatorier hvor vi er.
Vores værdierI klinisk sekretariat behandler vi hinanden ordentligt. Alle bliver hørt, beslutninger træffes i åbenhed og der er respekt om hinandens arbejdsopgaver.
Vi har travlt – men det skal stadig være sjovt at gå på arbejde.
Vi bestræber os på nærværende og anerkendende ledelse i øjenhøjde og på at synliggøre vores ønsker overfor afdelingens og hospitalets ledelse.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte klinisk sekretariat hvis du har spørgsmål eller hvis du har lyst til at høre nærmere om vores jobmuligheder. Vi kan altid arrangere en lille rundvisning på hospitalet og en snak om vores sekretariat.
Ring til sekretariatsleder Kresten Dørup eller til souschef Lotte Schultz. Du kan også sende os en email.
19 nye medarbejdere bydes i september 2010 velkommen til Amager Hospital. Se hvem de er.
Otte nye medarbejdere bydes i august 2010 velkommen til Amager Hospital. Se hvem de er.
Når vejret er godt, udelivet kalder, og folk stimler sammen i festligt samvær, så stiger aktiviteten i Skadestuen på Amager Hospital. Juni måned er foreløbig årets travleste måned med 3.160 besøg.