Visioner for fremtiden
Hvad har vi gang i?
Klinisk sekretariat er i hastig udvikling. Projekter er sat i søen på flere fronter for at forbedre sekretariatet som arbejdsplads og for at gøre vores visioner til virkelighed.
Vi har udnævnt ressourcepersoner i sekretariatet som i samarbejde med sekretariatsledelsen laver tiltag på de områder, hvor vi mener sekretariatet skal styrkes. Vi vil ruste sekretariats medarbejdere til at kunne forblive nøglemedarbejdere på hospitalerne også om 10 år.
Flere projekter er i gang hvoraf vores hjemmeside, som du kigger på nu, er et af dem. Af andre kan nævnes implementeringen af nye it-systemer, medbestemmelse på rekruttering af hospitalets elever, medlemskab af hospitalets uddannelsesråd, videreuddannelse af sygeplejesekretærer til at kunne skrive journaler, deltagelse i afdelingens kvalitetsgruppe, udbredelsen af god registreringspraksis til alle – og meget meget mere.