Lungeafsnittet har overvejende patienter indlagt med indlæggelskrævende lungesygdomme og øvrige luftvejslidelser, som f.eks. lungebetændelse eller KOL.
I weekenden bliver der kun gået stuegang på patienter, som har ønske om at tale med en læge pga. ændring i tilstanden, behov for svar på undersøgelser og planlægning af det videre forløb.
Vi vil gerne skabe fred og ro omkring stuegangen og give dig mulighed for at tale med læge og sygeplejerske i enerum, hvorfor vi, så vidt det er muligt, holder stuegang i et samtalerum på afdelingen.
Hvis du ønsker det, må din pårørende gerne deltage i stuegangen. I så fald skal vi aftale tidspunktet på forhånd, gerne dagen før.
08.00 - 08.30
Der serveres morgenmad og uddeles morgenmedicin.
08.30 - 09.00
Personalet holder tværfaglig konference. (tavlemøde)
09.30 - 11.00
Stuegang, træning og lægesamtaler.
12.00 - 13.00
Der serveres fokost og uddeles medicin.
13.00 - 14.00
Hviletid i afdelingen, vi henstiller til, at dette respekteres.
14.00 - 15.00
Kaffe/the, kage, brød eller frugt. Pårørende er velkomne til at købe kaffe.
17.30 - 19.00
Der serveres middag og uddeles aftenmedicin
20.00 - 21.00
Der serveres aftenkaffe og uddeles aftenmedicin.
23.00
Natpersonalet møder.
Når vejret er godt, udelivet kalder, og folk stimler sammen i festligt samvær, så stiger aktiviteten i Skadestuen på Amager Hospital. Juni måned er foreløbig årets travleste måned med 3.160 besøg.
På to et halvt år har 4.700 personer benyttet Drop in, som er et tilbud om røntgen og ultralyd uden tidsbestilling. Siden opstarten for to et halvt år siden er det gennemsnitlige antal besøg steget fra 5 til 17 pr. dag.
Afdelingen er specialiseret indenfor idrætskirurgi og behandler desuden ikke-idrætsfolk med skader i knæ, hofter, skuldre, albuer eller ankler.