Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Medicinsk Dagafsnit

I Medicinsk Dagafsnit ses patienter, som har behov for hospitalets højt specialiserede diagnostik, behandling og opfølgning uden behov for døgnindlæggelse. Det kan dreje sig om patienter med længerevarende symptomer uden forklaring efter indledende undersøgelser hos egen læge. Eksempelvis patienter, som over en periode har tabt i vægt, udviklet for lav blodprocent eller har uforklaret langvarig diaré, feber, andre symptomer eller sygdomsfølelse i øvrigt.

Henvisninger

Patienter henvises til Medicinsk Dagafsnit fra egen læge, andet sygehus eller fra anden afdeling på Amager Hospital.

Konsultation

Alle patienter får tildelt en kontaktsygeplejerske, som følger patienten under hele forløbet i Medicinsk Dagafsnit. Det tilstræbes, at man også har den samme læge ved lægekonsultationerne i Medicinsk Dagafsnit. Vi arrangerer udredning og behandling så effektivt som muligt, hvorfor den enkelte patient i visse tilfælde må påregne at tilbringe en halv til en hel dag på Amager Hospital som led i udredningen.

Medicinsk Dagafsnit har desuden tilknyttet en række patienter med regelmæssigt behov for blodtransfusioner. Patienter til blodtransfusion møder kl.9.00, får frokost i afsnittet og kan oftest gå hjem samme dag omkring kl.14.00.

Alle patienter med nydiagnosticeret blodprop i ben eller arm tilknyttes Medicinsk Dagafsnit de første uger, hvor den blodfortyndende behandling (AK-behandling) reguleres i niveau. Herefter overgår den videre behandling til patientens egen læge.

Skopienheden