Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Patienttilfredshed

Der er 91% af de indlagte patienter og 96 % af de ambulante patienter, der scorer deres samlede indtryk af ophold eller behandling på Amager Hospital positivt. Resultatet fremgår af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 (LUP 2010).
 

(Foto: Sergei Jurevics)

”Det er utrolig tilfredsstillende at se, at patienterne overordnet er tilfredse med behandlingen, at de har meget stor tillid til både det lægefaglige og det sygeplejefaglige personale og med den måde behandlingsforløbene er planlagt”, siger Anne Gram, konstitueret vicedirektør.

Tilfredsheden er steget med henholdvis 5 %-point og 4 %-point i forhold til sidste års undersøgelse, hvor tilfredshedstallet var henholdsvis 86% og 92%. 

Tilfredshed på niveau med landsgennemsnittet

Amager Hospital ligger med sine 91% og 96% på gennemsnit med de øvrige hospitaler i Danmark.
 
”Det lyder måske ikke af meget, at ligge på gennemsnittet i Danmark, men det skal jo ses ud fra, at der generelt er stor tilfredshed med hospitalerne i Danmark. Vi har al mulig grund til at være stolte over resultatet”, siger Anne Gram.

Stadig plads til forbedringer

Selvom fremgangen er meget stor, så er der stadig mulighed for at bruge patienternes udsagn til at skabe endnu bedre forhold.

Patienterne udtrykker tvivl vedrørende den medicin de har modtaget under indlæggelsen, og hvilken betydning deres livsstil har for deres helbred. Og så giver 24% af de indlagte og 21% af de ambulante patienter udtryk for, at de ikke har fået tildelt en kontaktperson med særligt ansvar for deres forløb, hvilket har været et lovkrav siden 2010 .

”Da der helt givet er en sammenhæng imellem patienternes oplevelse af at have en kontaktperson og deres forståelse for behandling, medicin og livsstil, skal vi fortsat udbygge og forbedre vores kontaktpersonordning”, siger Anne Gram.

”Vi kan se, at patienterne generelt er trygge ved udskrivelse og ved afslutning af ambulante forløb. Men vi kan også se, at der under indlæggelsen og ved de ambulante besøg er mulighed for at styrke kommunikationen med den enkelte patient og i større grad inddrage patienten i egen behandling”, slutter Anne Gram.

Læs mere om LUP: