Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nye retningslinjer for ventetider

De nye retningslinjer træder i kræft 7. november 2008.

Som følge af den ventetidspukkel, der blev oparbejdet under forårets strejke på hospitalerne, har regeringen midlertidigt suspenderet den nuværende aftale om behandling inden for en måned. 

Det er det såkaldte udvidede frie sygehusvalg, der er blevet suspenderet. For fortsat at sikre Region Hovedstadens borgere imod urimeligt lange ventetider, har regionsrådet vedtaget at fortsætte med at tilbyde patienter at få undersøgt muligheden for omvisitering, dog med en differentieret ventetid.

Højst tre måneders ventetid
Frem til 30. juni 2009 kan patienter i Region Hovedstaden omvisiteres til behandling i privat regi, hvis ventetiden i det offentlige er længere end tre måneder.

For de mest syge og trængende patienter vil ventetiden dog fortsat være en måned.

De sygeste først
Den aftale, der gjaldt indtil den 7. november 2008, forpligtede regionerne til at behandle eller omvisitere de omfattede patienter inden for en måned – uden at prioritere ud fra, hvilke af patienterne der har mest brug for behandling. Med suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, vælger Region Hovedstaden at behandle de sygeste først.

Gælder ikke alle behandlinger og undersøgelser
Ligesom det gjaldt, da reglerne om det udvidede frie sygehusvalg var gældende, vil reglerne kun gælde for de undersøgelser og behandlinger, hvor regionen har en aftale med et privat hospital.

For yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til de nye retningslinjer, så kontakt en af regionens patientvejledere.
Se oversigten over regionens patientvejledere her

 




Redaktør
Christian Hult
E-mail: DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk



Nyhedsliste