Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
19-07-2010

Drop in er en succesfuld service for Amagers borgere

På to et halvt år har 4.700 personer benyttet Drop in, som er et tilbud om røntgen og ultralyd uden tidsbestilling. Siden opstarten for to et halvt år siden er det gennemsnitlige antal besøg steget fra 5 til 17 pr. dag.

Drop in - her undersøgelse af knæ i Røntgenafdelingen, Amager Hospital. (foto: Sergei Jurevics)

Bestem selv hvornår
Tilbuddet tiltrækker de borgere, der selv vil planlægge deres tid og ikke vil vente på, at de bliver indkaldt.

”Drop in røntgen er et tilbud, der matcher udviklingen rigtig godt. Borgerne vil have sundhedstilbud, der passer ind i deres hverdag, og politikerne vil have bedre udnyttelse af apparaturerne. Med Drop in udnytter vi ressourcerne bedre, sparer nogle administrative arbejdsgange, og patienterne kommer hurtigt til”, siger Susanne Bøllingtoft, konstitueret ledende overradiograf i Røntgenafdelingen, Amager Hosptial.

”Vi oplever i stigende grad, at folk kommer hertil fra hele landet. Der er fx lægeklinikker i Greve og Køge, som ofte henviser til os. Selvom vi ikke har gjort megen reklame for vores Drop in tilbud, er det åbenbart rygtedes. Og alle er velkomne, uanset hvor de kommer fra, så længe vi har kapacitet til at afvikle undersøgelserne løbende”, siger Susanne Bøllingtoft.


Fakta

  • Drop in: er et tilbud til borgere, som selv kan komme til hospitalet og som er henvist af en læge til ultralyds- eller røntgenundersøgelse.
  • Antal besøg: 4.700 borgere har benyttet tilbuddet om drop in.
  • Antal kunder: Siden opstarten i februar 2008 er det gennemsnitlige antal kunder pr. dag steget fra 5 til 17.
  • Undersøgelser: I Drop in kan du uden tidsbestilling få røntgenfotograferet knogler og hjerte/lunger eller få lavet en ultralydsskanning af maven.
  • Åbningstid:
    • Drop in røntgen: mandag-torsdag, kl. 9-16
    • Drop in ultralyd: mandag-torsdag, kl. 9-14

Redaktør
Sofia Zafirakos
Email:62mkl.i1GDIAvFi@SRD.regionh.dk





Nyhedsliste