Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Åbent Hus - en succesfuld event

Amagerkanere i alle aldre mødte op. Solen skinnede, aktivitetsniveauet var højt og spørgelysten stor. Åbent Hus på Amager Hospital blev netop som det var tiltænkt - et mødested på tværs for borgere, hospitalets medarbejdere, kommuner og patientforeninger.

Velkommen - kom inden for
Lørdag den 24. april inviterede Amager Hospital indenfor til et sundhedstjek og mulighed for at stille spørgsmål.


Cafeen

Godt 400 nysgerrige borgere brugte dagen sammen med familie, venner eller alene til at undersøge mulighederne på Amager Hospital.


Cykeltest hos fysioterapeuterne
- Jeg synes selv, jeg er i god form. Især efter jeg har fået børnebørn, ler den hårdtarbejdende Lone Christiansen på kondicyklen bagest.

Hjerteforeningen

Keld Lyngborg og Lise Christiansen (siddende) fra Hjerteforeningen fortalte bl.a. om deres guidede gåture i naturskønne omgivelser i Sundhedsugen, uge 36 (se Hjerteforeningens hjemmeside).

Hjerteklinik
Anna Sommer (liggende) så invitationen i Amager Bladet. Her får hun få målt blodtryk i sit ben. - Og jeg skal prøve meget mere endnu, siger hun.


Ventetid - anledning til sidemandssnak

Der var kø til nogle sundhedstjek, men så kom folk i snak med hinanden.
- Det er et rigtig godt initiativ. Jeg kom fordi jeg var nysgerrig efter, hvad der sker på Amager Hospital, som jo har haft et dårligt ry. Jeg har fået et sundhedstjek, men jeg fejler heldigvis ikke noget, siger Birthe Christensen (i midten).  

På gangen
Anette Fly (gravid) og Frida (spiser blomme). Mor har fået scannet maven og set sin ufødte babys hjerte slå. - De kunne heldigvis ikke se, om det bliver en pige eller en dreng. Det vil jeg vente med at vide.
 


Samarbejde på tværs

Hvad gør I, og hvad kan vi lave sammen? Pia Jenfort og Charlotte Lauridsen (SunhedsCenter Tårnby) og Jakob Löve, lokalformand for diabetesforeningen netværker på gangen.


Guidet tur i supermarkedet

-Nå, man må godt spise spegepølse, siger Knud Larsen, da han spotter bordet med pålægsforslag. Diætist Pernille Nørregaard fortæller, at det må man, når man er opmærksom på fedtindholdet i pålægget.

Hjertemassage


Hvor hårdt skal jeg trykke og hvor længe? Hvad hvis jeg ikke kan trykke helt ned? Og hvad hvis jeg brækker et ribben? Det hjælper stadig og kan stadig redde liv, beroliger sygeplejersken.


- Lyt! Kan du høre eller mærke, om der er luft – ellers giv kunstigt åndedræt, instruerer sygeplejersken kyndigt.


Hele turen rundt

- Min datter (Maj-Britt Warner, red.) læste hele programmet på hjemmesiden, og jeg var meget forbavset over, at vi også kunne prøve genoplivning, siger en tilfreds Wivi Petersen (th). De to tog hele turen rundt med sundhedstjek. - Nu skal vi ned til demensforeningen. Så må vi jo se, hvad vi kan huske, siger Wivi.

Foreninger

Kiddy El Kholy og Anni Bruhn fortalte om demens og Alzheimer, og hvordan man kan forbedre sin livskvalitet.

Superwoman?

Susanne presser alt hvad hun kan og for stor ros for sin styrke i venstre hånd, Geriatrisk team testede for styrke i bl.a. hænderne.

Tegn på diabetes?
Ved at måle talje, blodsukker, blodtryk og BMI fik interesserede en risikoscore for at udvikle diabetes.

Læge Hans Frandsen måler blodtryk. I baggrunden sidder Diabetesforeningen og deler pjecer og målebånd ud og forklarer bl.a. hvad "tynde diabetikere" er. 

Skadestuen - hvorfor er der ventetid?

- Ventetid opstår bl.a., hvis mange henvender sig på Skadestuen i stedet for at opsøge egen læge, siger sygeplejerske Trine Oddershede.

Få målt dit kolesteroltal

- Hvordan mærker man egentlig, om man har for højt kolesteroltal? Sådan lød et af spørgmålene til Biokemisk Afdeling, der nåede at teste 100 borgere på dagen.

Så ren - håndhygiejne

Vasker du dine hænder rigtigt? Børnene her havde hænderne i den lilla maskine, der kan afsløre, hvor sæben aldrig når hen. Testen viste at børnene her havde rene hænder.


Direktøren

- Du har gjort det helt rigtigt, roser Rikke Freek. - Der er ikke noget at sætte fingeren på.

I cafeområdet

Agnes Brinck (forrest) sørger for, at Ældresagens repræsentanter har det godt på deres stand, hvor de fortæller om tilbud til borgere over 60 år.

Operationsstuen

Hvor svær er en meniskoperation med kikkert? Det kræver i hvert fald en sikker hånd og stor koncentration.


Operationsstuen
- Og så lukker du knuden sådan her. Lona Røner afprøver sine færdigheder i syning, og læge Claus Ohl viser, hvordan hun får afsluttet sit mesterværk.

Familietur

Mark (tv) har set invitationen på hjemmesiden og taget hele familien med. Jesper (bagest) fortæller stolt fortæller, at han har opereret med kikkert på model, som operationsgangen tilbød i deres rum.  




Redaktør
Sofia Zafirakos
Email L2k3G3CZ1qDPX@c7W.regionh.dk



Nyhedsliste