Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Rengøringen på Amager Hospital helt i top

Den store indsats for at forbedre rengøringen på hospitalerne i Region Hovedstaden har løftet rengøringen på alle hospitalerne og i særdeleshed på Amager Hospital.

Det viser en ny ekstern konsulentrapport om rengøringskvaliteten, som har undersøgt lokaler på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Ifølge rapporten er rengøringsstandarden på Amager Hospital helt i top, for her er alle undersøgte rum blevet godkendt. På Amager Hospital undersøgte man 20 herunder bl.a. operationsstuer, sengestuer, toilet, bad og køkkener, og hospitalet fik 100 % godkendelse af rummene.

Fakta om rengøringsundersøgelsen 
  • Amager Hospital fik tjekket 20 lokaler ved undersøgelsen den 1. november 2011. 
  • Alle rum blev godkendt. Dermed opfylder Amager Hospital regionens målsætning om at 100 procent af hospitalernes operations- og intensivstuer godkendes, mens 70 procent af de øvrige rum skal godkendes. 
  • Lokalerne omfatter operations-, intensiv- og sengestuer, toiletter/bad, afsnitskøkkener, indgangspartier, undersøgelsesrum, og venteværelser. 
  • Kontrollen foretages umiddelbart efter endt rengøring. 
  • Som den eneste region får Region Hovedstaden rengøringsniveauet på sine hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri kontrolleret efter nordiske standarder af et eksternt firma, Dansk Cleaning Service.
Yderligere oplysninger hos:

Anne Gram, administrationschef på Amager Hospital, tlf. 32 34 30 08

Redaktør
Anette Fly
Email:L2k3G3CZ1qDPX@c7W.regionh.dk





Nyhedsliste