Krisereaktioner i forbindelse med sygdom

​Fra rask til syg. Pludselig at være patient. Det uventede chok. At blive alvorlig syg kan være et af de tidspunkter i livet, hvor man både som patient og pårørende kan gennemleve en regulær krise. Læs mere om krisereaktioner her.

Naturlige krisereaktioner

At få en alvorlig diagnose eller at få at vide, at du skal leve med en sygdom resten af dine dage, kommer som et chok for de fleste. Ikke kun for den, der er syg, men også for familien og omgivelserne. Krisereaktioner er en helt naturlig ting, når du bliver konfronteret med beskeden om, at du ikke er rask, eller dit helbred ikke nær så godt, som du troede.

Der findes ikke rigtige eller forkerte reaktioner på kriser. Mennesker er forskellige, og der er forskel på, hvordan vi møder kriser og svære oplevelser i livet. Men klassiske krisereaktioner kan i grove træk inddeles i fire faser, som man kan svinge imellem og som i større eller mindre grad kommer til udtryk fra person til person. For nogle vil sådan en kriseredaktion vare ganske kort tid, for andre tage lang tid.

Chokfasen

Når du får en diagnose eller finder ud af, at du er alvorligt syg, får du i første omgang et chok med en følelse af kaos eller uvirkelighed. Måske kan du ikke se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Måske er du forvirret, går formålsløst omkring eller græder voldsomt.

Andre reagerer med at blive apatiske og stirre tomt ud i luften. Kroppen kan også reagere fysisk med hovedpine, kvalme og opkast, rysteture eller hjertebanken.

Fælles for os mennesker er, at vi har brug for at håndtere en krise i små bidder. Så selvom du kan være helt ved siden af dg selv, kan du også have timer, som går med helt hverdagsagtige ting.

Reaktionsfasen

I denne fase går det op for dig, hvad der er sket, og derfor kommer følelserne væltende. Det kan være følelsen af sorg, fortvivlelse, vrede, angst eller afmagt. I denne fase hudfletter mange også sig selv for at finde svaret på, hvorfor man er blevet syg. Hvorfor skulle det her ramme mig? Hvorfor er jeg blevet syg? Hvad har jeg gjort forkert?

Der er stadig meget kaos indeni, og det kan være svært at klare selv de mindste ting. Måske har du svært ved at passe arbejdet, og der opstår måske behov for, at du kan trække dig lidt ind i sig selv eller begrænse samværet med andre mennesker i en periode. Måske skubber du sorgen til side og fortsætter som før uden at vise andre, at du har det dårligt. Du kan sagtens opleve at svinge mellem at være meget ked af det og i krise og så til andre tider at være ganske velfungerende. Det kaldes at være fleksibel i sin sorg, og det er ganske normalt at opleve kriser i etaper. Bliver vi tvunget til at tale om sygdommen hele tiden, kan det faktisk øge risikoen for at forstærke eller forlænge krisereaktionen. Derfor er det helt okay af og til at tænke på noget dagligdags.

Bearbejdningsfasen

Den akutte fase er nu overstået, og du begynder atter at vende dig mod fremtiden og til det, som skal ske. Du får lidt efter lidt et mere realistisk og nuanceret syn på din situation. Voldsomme følelser aftager, og livet og de udfordringer, som sygdommen giver, bliver gradvist lettere at bære. Men selvom du er på vej ud af krisen, er du stadig både sårbar og følelsesmæssig svingende, og du kan stadig kæmpe med, at det er svært at slappe af, koncentrere sig, sove m.m.

Nyorienteringsfasen

Nu lever du med visheden om at have været syg eller stadig at være syg på samme måde, som du lever med et ar. Det vil altid være der, men du kan nu tale om din sygdom uden at blive ubehagelig følelsesmæssigt påvirket. Måske er din erfaring og indsigt blevet dybere og rigere, fordi du har mere viden om sig selv – blevet klogere på, hvad du vil og ikke vil, og hvad din krop kan og vil. Mange fortæller, at oplevelsen med sygdom har lært dem at leve mere i nuet, være mere taknemmelige og ikke spilde livet med banaliteter – at de har gennemgået en vigtig og lærerig udvikling, og derfor aldrig bliver helt den samme, som før de blev syge.

Læs mere

Angst i kølvand på sygdom

Redaktør