Psykiske reaktioner mens du venter

At skulle behandles for alvorlig sygdom, kommer som et chok for de fleste. Ikke kun for den, der er syg, men også for familien og omgivelserne. Her kan du finde nogle råd til, hvordan du bedre kan håndtere ventetid, angst og bekymringer.

Ventetid kan være en frustrerende del af et sygdomsforløb

For nogle patienter er ventetid en udfordring. Det starter med ventetid til undersøgelser og behandling. Senere kommer ventetid på stuegang og på resultater af nye prøver og undersøgelser. Og som regel skal du også vente på, at behandlingen virker, at du kommer dig og bliver helt rask igen.

Sådan håndterer du ventetid

Hvis du gerne vil have inspiration til at få noget konstruktivt ud af at vente, eller få råd til at arbejde med psykiske reaktioner, der er opstået fordi du venter, er her forskellige indgange til at håndtere ventetid.

Kom hurtigere til undersøgelse

Du kan evt. undersøge, om der et andet sted i regionen, hvor du kan blive behandlet hurtigere. Det er din ret i følge frit sygehusvalg. Ønsker du at flytte dit forløb til et andet offentligt hospital, skal du kontakte den hospitalsafdeling, som du er henvist til og bede dem flytte henvisningen.

Læs her om frit sygehusvalg 

Du reagerer anderledes, end du plejer

At få en diagnose og stå foran et behandlingsforløb kan gøre, at du reagerer på en anden måde, end du plejer. Der kan være du føler:

  • angst
  • sorg
  • vrede
  • magtesløshed
  • afmagt

Du kan også opleve:

  • humørsvingninger
  • tankemylder
  • øget tendens til tårer
  • at have svært ved at sove.

Naturlige krisereaktioner

At være alvorlig syg kommer ofte som et chok - ikke kun for den, der er syg, men også for familien og omgivelserne. Krisereaktioner er en helt naturlig ting, når du bliver konfronteret med beskeden om, at du måske ikke er rask, eller dit helbred ikke så godt, som du troede.

Der er ikke nogen rigtige eller forkerte reaktioner på kriser. Mennesker er forskellige, og der er forskel på, hvordan vi møder kriser og svære oplevelser i livet. Men der findes nogle klassiske faser, vi mennesker gennemgår, når vi er krise.

Læs her om de klassiske krisereaktioner i forbindelse med en sygdom

Dårlig søvn

Som patient kan søvnproblemer hænge sammen med smerter, andre symptomer eller bivirkninger af medicin. Men også bekymringer og tankemylder kan holde dig vågen, mens andre sover.

Læs her om hvordan du kan luge ud dårlige søvnvaner og indføre nogle nye

Læs her hvordan du kan luge ud i dårlige sovevaner og med fordel indføre nogle nye

Angst – sådan dæmper du din angst

Det er ikke ualmindeligt at blive ramt af angst i forbindelse med sygdom og behandling.

Læs her om, hvordan du kan arbejde med dine bekymringer og angst


Redaktør