Specialiseret genoptræning

Når du er henvist til specialiseret genoptræning, foregår den altid på hospitalet. Ofte vil det ske ambulant – det vil sige, hvor du ikke er indlagt. Læs her om et specialiseret genoptræningsforløb.

Mange fagpersoner involveret i din genoptræning

Hvis din sygdom - og genoptræningen af den - omhandler komplicerede, alvorlige eller omfattende funktionsnedsættelser,så kan der være behov for, at genoptræningen foregår på hospital i et tæt samarbejde mellem speciallæger, fysio- og ergoterapeuter med flere.

Alle, der bliver henvist til genoptræning efter et hospitalsophold, får udarbejdet en genoptræningsplan. Den skal gennemgås med dig - og hvis du ønsker det med dine pårørende - inden du tager hjem. 

Genoptræningsplanen skal være med til at sikre, at du får de bedst mulige forudsætninger for at klare dig selv og genoptage flest mulig af de aktiviteter, du deltog i før dit hospitalsophold. Genoptræningen kan ikke sikre eller garantere, at du kan genoptage fx et krævende arbejde eller alle de sportsgrene, du dyrkede inden dit sygdomsforløb.

Læs her mere om hvad en genoptræningsplan indeholder. (LINK)

Hvordan får jeg besked?

Den afdeling, du udskrives fra, sender besked til afdelingen for ergoterapi og fysioterapi om, at du skal genoptrænes og medsender din genoptræningsplan m.m.

Herefter sender afdelingen for ergoterapi og fysioterapi en indkaldelse til din e-Boks med besked om, hvor og hvornår du kan starte genoptræning. Du vil også kunne finde disse oplysninger om din aftale på minsundhedsplatform.dk.

Hvis du ikke får post via e-Boks, får du enten en opringning eller et brev med posten.

Hvis du ikke får besked

Hvis du mod forventning ikke modtager en indkaldelse, skal du kontakte den afdeling, hvor du har været indlagt.

Frit valg mellem genoptræningsafdelinger

Du har ifølge reglerne om frit sygehusvalg ret til at vælge det hospital, hvor du ønsker genoptræning. 

Få mere information om frit valg på genoptræningsområdet her.

Du kan også kontakte vores patientvejledere og få en snak om dine muligheder. Se oversigt over regionens patientvejledere her (LINK)

Sådan foregår specialiseret genoptræning i korte træk 

Et specialiseret genoptræningsforløb består for de flestes vedkommende af enten et individuelt forløb eller et forløb med holdtræning. Vurderingen af hvilket genoptræningsforløb du vil få tilbudt, afhænger af din problemstilling og dine individuelle behov.

Som udgangspunkt vil du blive indkaldt til en indledende samtale og undersøgelse hos en ergoterapeut eller fysioterapeut, hvor det videre genoptræningsforløb planlægges med udgangspunkt i din problemstilling. Dine pårørende er meget velkomne til at deltage i samtalen.

Udover genoptræningen, som foregår på hospitalet, skal du forvente at supplere din genoptræningen med selvtræningsøvelser, som du skal lave derhjemme for at få mest muligt ud af dit genoptræningsforløb.

Kommunalt genoptræningstilbud, når du er klar

Når du i din genoptræning ikke længere har behov for tæt lægefaglig tilknytning, vil du overgå til videre genoptræning kommunalt. Det er hospitalslægen, der vurderer, om dit genoptræningsforløb skal fortsætte i et alment genoptræningstilbud i din kommune.

Hospitalet sørger for at give besked til din bopælskommune, og så kontakter de dig omkring den videre genoptræning.

LINK til almen genoptræning

Er der udgifter forbundet med specialiseret genoptræning?

Genoptræningen både på hospital og senere i din hjemkommune er gratis.

Hvem har behandlingsansvaret for specialiseret genoptræning?

 Mens du genoptrænes på et hospital, ligger behandlingsansvaret her. Ansvaret overgår til din kommune, når og hvis du skal genoptræne videre i et kommunalt tilbud.

Kørsel og kørselstilskud til specialiseret genoptræning

Hovedreglen er, at du selv må sørge for og betale transporten til og fra din genoptræning. Men der er nogle undtagelser. Du har ret til kørsel eller kørselstilskud hvis:

  • hvis du er pensionist, og din udgift er over 43 kr. (takst 1.1.2019).
  • hvis din tilstand udelukker, at du kan tage offentlige transportmidler, og din udgift er over 102 kr. (takst 1.1.2019)
  • hvis afstanden fra din bopæl er over 50 km.

Hvis der er et lægefagligt belæg for kørsel til genoptræning, kan lægen ordinere det, men du skal stadigvæk selv bestille kørsel.

Hjælpemidler og behandlingsredskaber til specialiseret genoptræning

Genoptræning kan indebære, at du skal træne hjemme med et særligt hjælpemiddel eller behandlingsredskab. I så fald udleveres og betales det af regionen, så længe genoptræningen foregår i hospitalsregi.

Har klager du over den faglige genoptræning?

Drejer det sig om specialiseret genoptræning på et hospital, skal du klage til Region Hovedstaden.

Uanset om din klage handler om genoptræning i kommunalt eller regionalt regi, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Der kan fx klages over afgørelser om, hvorvidt du har behov for genoptræning eller ej, den faglige behandling eller kvalitet i genoptræningen, mangelfuld journalføring m.m. 

Du kan klage til Styrelsen for Patientklager her

Læs mere

Redaktør