​​​​​​​​​​​​

Vi skal være bedre til at tale sammen

Patienten er uhelbredeligt syg. Alle vil gerne hjælpe, men kommunikationen mellem sundhedspersoner er ikke altid god nok. Forsker fra Amager og Hvidovre Hospital skal undersøge, hvordan samarbejdet kan forbedres.

Hjemme i sin seng ligger en uhelbredeligt syg patient og modtager palliativ behandling. Ved siden af ham sidder en pårørende, og de har netop haft besøg af hjemmesygeplejersken, som har doseret patientens medicin. Under besøget har de talt om, hvordan det går, og patienten fortæller, at han føler sig utilpas.

Hjemmesygeplejersken ved ikke, at utilpasheden skyldes en ny medicin, som kan give bivirkninger, mens man vænner sig til den. Hun bekymrer sig for patientens tilstand og kontakter den praktiserende læge, som planlægger indlæggelse – selvom både patienten og de pårørende egentligt helst vil blive i hjemmet.  

”Uhelbredeligt syge patienter er ofte i kontakt med mange sundhedsprofessionelle. Men disse fagfolk, som har hver deres ekspertise, taler sjældent sammen om, hvordan den palliative indsats skal forløbe. Det er et problem, fordi de mange forskellige fagpersoner kan planlægge indsatser, som ikke samvirker og måske endda modarbejder hinanden,” fortæller Kirstine Benthien, seniorforsker i Amager og Hvidovre Hospitals Palliative Enhed.

Derfor skal Kirstine Benthien undersøge, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem sundhedspersoner på tværs af sektorer, som udfører palliativ indsats. Projektet bliver bakket op af Novo Nordisk Fonden, som har givet en bevilling på 4,1 millioner kroner. En mulig løsning kan være videokonsultationer, hvor man kan samle de forskellige involverede parter til at drøfte patientens behandlingsforløb. Det vil Kirstine Benthien i samarbejde med partnerne i projektet, patienter og pårørende teste og evaluere, hvad der fungerer bedst for alle parter.

Palliativ indsats er ikke kun for patienter med kræft

Mange forbinder palliativ indsats med uhelbredelig kræft. Men da palliativ indsats helt generelt handler om at forbedre livskvaliteten for patienter med livstruende sygdom, uanset deres diagnose, er der et ønske fra sundhedsmyndighederne om at udbrede palliativ indsats til flere patientgrupper, forklarer Kirstine Benthien.

”Det bør ikke være af stor betydning, hvilken sygdom patienten har. Det er i stedet vigtigere at fokusere på patientens behov for palliation, uanset hvad patienten fejler.”

Et af formålene med projektet er derfor at undersøge, hvordan man kan skabe et bedre patientforløb, uanset patientens diagnose, ved at udbrede den specialiserede palliative indsats til andre enheder og på tværs af sektorer. Samtidig skal hjemmesygeplejens ekspertise også inddrages, så patienterne får en samlet plan for palliation i hjemmet.

Manglen på dialog er et problem

Fordi palliation ofte involverer flere sundhedspersoner, er der behov for kommunikation på tværs af disse. Det ses især i krydsfeltet mellem den primære sektor og hospitalet.

”I dag arbejder vi alt for meget med envejskommunikation. Det er et problem, fordi vi risikerer at arbejde i forskellige retninger, som i sidste ende går ud over patienten og de pårørende,” forklarer Kirstine Benthien.

Forskningsprojektet handler derfor også om, hvordan man kan skabe nogle gode rammer for dialog mellem fx primærsektoren og hospitalet, så der er plads til sparring mellem sundhedspersonerne.

En ny måde at organisere den palliative behandling på

Projektet har et organisatorisk fokus, og her er samskabelse et vigtigt metodisk element.

”Fordi palliativ indsats jo involverer flere sundhedspersoner, patienter og pårørende, giver det god mening at skabe de organisatoriske rammer i fællesskab,” fortæller Kirstine Benthien.

De forskellige parter skal mødes og diskutere, hvordan man kan lave en samarbejdsmodel, som skaber større dialog på tværs af sektorerne, og som tilgodeser de forskellige behov, som parterne måtte have.

Når samskabelsen har ført til nogle konkrete rammer for det palliative patientforløb, skal de testes i de to medvirkende kommuner og efterfølgende evalueres af både personale, patienter og pårørende.​


Om projektet:


​Forskningsprojektet sker i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og Københavns Kommune, og det er støttet af Novo Nordisk Fonden, som har bevilliget 4,1 mio. kroner til projektet.

Projektet er tilknyttet REHPA – Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet, hvor Kirstine Benthien også er lektor. ​



Redaktør