​​​​

Sengeafsnit C

​Her kan du læse om, hvordan det foregår, hvis du bliver indlagt på sengeafsnit C på Hjertemedicinsk Afsnit. 

Når du bliver indlagt

Når du bliver indlagt vil din behandling ofte bestå af blodprøver, undersøgelser og medicin. 
Hvis du skal have foretaget undersøgelser, vil du få mundtlig information af en læge eller en sygeplejerske og få udleveret en folder om undersøgelsen.
Dine pårørende er naturligvis velkomne til at deltage. 

Hvis du har behov for operation eller specialundersøgelse, som vi ikke selv udfører, sørger vi for at henvise eller overflytte dig til relevant specialeafdeling.

Kontaktpersoner

Når du bliver indlagt, får du tilknyttet en kontaktlæge og kontaktpersoner dag, aften og nat.

Når du bliver udskrevet

Der vil ofte være svar på dine undersøgelser, inden du bliver udskrevet. Hvis der ikke er svar på undersøgelserne, sørger vi for at du får en tid til svar i et af vores ambulatorier hos en læge eller en sygeplejerske.

Vi har et tæt samarbejde med din kommune, og ved behov vil hospitalets samordningskonsulent sammen med din kommune sørge for, at dine hjemlige forhold er i orden, inden du bliver udskrevet.

Du kan læse mere information i patientfolderen, du får udleveret ved din indlæggelse. 

Kontakt​


Redaktør