Ved en event-recording påsætter vi et lille apparat (båndoptager), kaldet en eventrecorder eller R-test, der måler din hjerterytme over 7 døgn.
Apparatet knappes fast på to elektroder fastsat på brystet, en foran og en på
venstre side. Apparatet kan tages af, når du skal i bad.
Apparatet optager
og gemmer løbende de optagelser, hvor hjerterytmen afviger fra det normale.
Formålet er at undersøge hjerterytmen under så normale forhold som muligt, dvs. på arbejde, hjemme og under diverse aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at
du bærer båndoptageren hele døgnet, undtagen under badning, svømning og under
sport, hvor du sveder meget.
Efter endt måling skal du tage båndoptageren af og aflevere den i
ambulatoriet, så vi kan analyse målingerne.
Du vil blive informeret om
resultatet af målingen efter nærmere aftale med personalet.