I Afdeling for Ældresygdomme har fokus på de kompetencer, der handler om det patientnære. Vi ønsker stærke kompetencer i arbejdet med vores patienter, da vi mener, det giver gode patientforløb. Samtidig vil vi opnå en tydelig og stærk sygeplejefaglighed, som er med til at skabe et godt arbejdsfællesskab.
Udviklingsmuligheder
Nøgleperson
I Afdeling for Ældesygdomme har du mulighed for at blive nøgleperson indenfor et givent område, der har din interesse. Som nøgleperson på et område har man meldt sig til at opnå en dybere viden og øget færdigheder inden for det valgte område. Man bliver den kollegaerne går til med spørgsmål, for vejledning og hvordan praktiske problematikker gribes an inden for ens nøgleområde.
Det sætter krav til, at man sætter sig godt ind i sit område og holder sig opdateret på det.
Eksempler på nøgleområder:
- Sundhedsplatformen (SP): Støtter og vejleder kollegaer i brugen af SP og følger op på opdateringer i SP
- Forflytningsvejleder: Underviser og rådgiver i forflytning af patienter, så det er sikkert for patient og kollega
- Ernæring: Har særlig viden om ernæring og hvordan ernæring håndteres i praksis
- Delir: Har særlig viden og kunne i tilstanden delir – med fokus på det nonfarmakologiske
- Palliation: Har kendskab til de palliative forløbs indhold på tværs af sektorer
- Hygiejne: Kan vejlede i den daglige hygiejne, og ved også hvordan særlige hygiejneproblematikker håndteres
- Grøn medarbejder: Har særligt øje for løsninger der tager hensyn til miljøet, både lokalt og globalt
Praktik vejleder
Hvis du er interesseret i at kordinere og vejlede social og sundhedsassistenter, er der mulighed for at blive praktik vejleder. Som praktik vejleder vil du blive klædt på gennem uddannelse, så du opnår kompetencer til at sikre social og sundhedsassistenter opnår deres læringsmål og bliver en del af fællesskabet.
Daglig vejleder
Som en del af det at være social- og sundhedsassistent, så er vi med til at sikre vores kommende kollegaer får gode og lærerige klinikophold.
Derfor vil mange social- og sundhedsassistenter opleve at være Daglige vejledere for vores social- og sundhedsassistent-elever.
Mentor for nye kollegaer
Som mentor for nye kollegaer er du med til at vise hvordan afsnittet fungerer og hvordan vi udfører sygeplejen. Det er en vigtig opgave, for vi vil gerne skabe tryghed og sikkerhed for vores nye kollegaer og patienterne.
Tillidsvalgte funktioner
Som tillidsvalgt, det vil sige man er blevet valgt af sine kollegaer til funktionen, er der store krav til ens samarbejdsevner, da man skal tilgodese sine kollegaers ve og vel, kombineret med de rammer der er – som fx lovgivning eller ledelsen sætter.
- Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR)
- Tillidsrepræsentant for FOA (TR/FOA)