Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​

Afdeling for Hjertesygdomme - Profil

På Afdeling for Hjertesygdomme​ undersøger og behandler vi patienter med forskellige hjertesygdomme blandt andet for blodprop i hjertet, forsnævring af kranspulsåren, hjerterytmeforstyrrelse og hjertesvigt.  Vi tilbyder også genoptræning til bestemte grupper af patienter.

Patienter

På Afdeling for Hjertesygdomme​ undersøger, observerer og behandler vi blodpropper i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser, betændelse på hjerteklapperne og nedsat funktion af hjertet. ​

  • Iskæmi – åreforfedtning i blodårerne uden på hjertet

  • Hjerte-insufficiens – nedsat funktion af hjertemuskulaturen

  • Atrieflimren – forkammerflimren

  • Hjerteklap – sygdomme, forsnævring og utæthed af hjerteklap​per.

​Som patient kommer du til Afdelingen enten via henvisning fra din egen læge eller ved akut indlæggelse. Hvis du bliver indlagt akut, bliver du modtaget enten i Akutklinikken på Amager Hospital eller Akutmodtagelsen på Hv​idovre Hospital. Det afhænger af din bopæl, type af sygdom og behov for behandling.

Genoptræning

Afdeling for Hjertesygdomme​ tilbyder specialiseret genoptræning til bestemte grupper af patienter med en hjertesygdom.

Snak med personalet på det afsnit, hvor du er tilknyttet, eller din praktiserende læge, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Læs mere om hjerterehabiliteringstilbud på Sundhed.dk​

Personalegruppen

Du møder et højt fagligt kvalificeret personale. Vi er en stor tværfaglig personalegruppe, som arbejder tæt sammen for at give dig den optimale pleje og behandling. Vi tilstræber, at du som patient bliver fulgt af den samme læge og sygeplejerske hele dit forløb.

Afsnit på flere matrikler

Afdeling for Hjertesygdomme​ har sengeafsnit og ambulatorier både på Amager og Hvidovre Hospital:

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden