Familiær Hypokalciurisk Hyperkalcæmi (FHH) og Autosomal Dominant Hypokalcæmi (ADH)

​​​​

​Baggr​und 

CaSR genet koder for calcium-sensing receptor som er involveret i calcium homeostasen. Mutationer i CaSR genet kan medføre Familiær Hypokalciurisk Hyperkalcæmi (FHH) hvor blodets indhold af calcium er for højt (familiær hyperparathyrodisme) eller Autosomal Dominant Hypokalcæmi (ADH) hvor blodets indhold af calcium er for lav (familiær hypoparathyrodisme). 

Mutationer i CaSR genet kan både være inaktiverende hvilket medfører FHH, eller aktiverende hvilket medfører ADH. Begge sygdomme nedarves autosomal dominant.

Det kliniske sygdomsbillede på FHH minder meget om sygdommen ikke-arvelig primær hyperparathyroidisme (PHPT). Da FHH patienter imidlertid ikke har nogen gavn af operativ fjernelse af parathyroidea er det vigtigt at få diagnosticeret FHH-patienterne.

For patienter diagnosticeret med ADH gælder, at de ikke må overbehandles med vitamin D og calcium pga. øget risiko for nyrekomplikationer.  

Udred​ning

Analysepri​ncip 

Mutationer i CaSR genet påvises vha. DNA sekventering.

Da både inaktiverende og aktiverende mutationer er observeret adskillige steder i CaSR genet sekventeres hele den kodende region for identifikation af ukendte mutationer. Ved undersøgelse af specifikke mutationer (hos slægtninge til patienter med allerede identificeret mutation) sekventeres kun det specifikke exon.

Fortolkning ved fundn​​e mutationer

Da FHH og ADH nedarves autosomal dominant er en enkelt mutation på et allel (heterozygositet) nok til at disponere for sygdommene. Ved fund af mutation undersøges om den er kendt i forvejen som sygdomsfremkaldende. Er mutationen ikke beskrevet før i litteraturen undersøges den for mulig patogenitet ved hjælp af "in silico" programmerne Mutation Tasting, Poly-Phen og Provean. Programmerne vurderer mutationens effekt på proteinets struktur, funktion og stabilitet. 

Ved manglende fund af mutationer i CaSR genet kan det imidlertid ikke udelukkes at patienten har FHH/ADH da der kan være mutationer i ikke undersøgte områder (som intron, promotor sekvenser, andre gener) som også kan forårsage FHH/ADH. Gentesten bør derfor altid sammenholdes med patientens kliniske symptomer.

Kvalitetsk​​​ontrol 

Laboratoriet er tilmeldt kvalitetssikringsprogram for molekylærbiologi hos EMQN (The European Molecular Genetics Quality Network)

Rekvi​sition

I Region Hovedstaden bestilles analysen i Labka II under koden DNACASR. Udenfor Region Hovedstaden bestilles analysen via rekvisitionsseddel, der findes i øvre højre hjørne.

Prøvemat​eriale
EDTA blod – 1 x 4 milliliter taget af 1. bioanalytiker samt 2 x 4 milliliter taget af 2. bioanalytiker.

Holdba​​rhed
4 dage ved stuetemperatur, 7 dage ved 4 grader.

Forsende​lse

Almindelig prøveforsendelse. Ikke op til weekend og helligdage.

Svart​​​id
Op til 3 måneder

IUPA​​​C kode
NPU19257

Ref​​​erencer

Brown EM et al., Nature 1993; 366: 575-80. Cloning and characterization of an extracellular Ca(2+)-sensing recptor from bovine parathyroid.

Hendy GN et al. Hum. Mutat. 2000;16:281-96 Mutations of the calcium-sensing receptor (CaSR) in familial hypocalciuric hypercalcemia, neonatal severe hyperparathyroidism, and autosomal dominant hypocalcemia.

Tfelt-Hansen, Schwarz P. Ugeskrift for læger 2003; 22:2283-2287. Den humane calciumfølsomme receptors rolle i sygdom og mål for terapi. 

28/10-2009 RGR

​​
Redaktør