​​​​​​​

Andreas Munk Petersen

​Professor Andreas Munk Petersen forsker i mikrobiota baserede sygdomme både i og udenfor tarm og i mikrobiota baserede behandlinger såsom probiotika, prebiotika og fækal mikrobiota transplantation.​

​​

Primære f​orskningsområder

Forskningsgruppen er etableret i et samarbejde mellem Gastroenheden, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital under overskriften, Center for Klinisk Mikrobiom Forskning, "Copenhagen Center for Clinical Microbiome Studies, COPMICS".

På Hvidovre Hospital har mine kollegaer og jeg allerede igennem en årrække forsket i betydningen af mikrobiel dysbiose for en lang række sygdomme såsom recidiverende Clostridioides difficile infektion (rCDI), multiresistente mikroorganismer, inflammatoriske tarmsygdomme, fedme, irritabel tyktarm, recidiverende urinvejsinfektioner, infertilitet m.m. Forskning indenfor dette område har været med til at etablere fækal mikrobiota transplantation (FMT) som en livreddende rutine behandling af rCDI i Region Hovedstaden. Formålet med etablering af COPMICS har været at flytte mikrobiota forskningens fokus fra associations studier til humane interventionsstudier. Indenfor en overskuelig årrække er håbet at kunne udvikle sikker, præcis og personlig mikrobiom behandling med effekt på en lang række sygdomme.

Fokus er også fremadrettet på forskning indenfor FMT og pre- og probiotika (internationalt beskrevet under samle betegnelsen “Life Biotherapeutic Products"), inklusive gennemførelse af randomiserede, placebokontrollerede og mikrobiombaserede kliniske behandlingsforsøg mod både hospitals erhvervede infektioner og kroniske inflammations baserede sygdomme. 

Aktuelle indsatsområder er;

  1. Antibiotika associerede og hospitals erhvervede sygdomme; mikrobiom interventions-forskning indenfor C. difficile infektioner, kolonisering med multiresistente mikroorganismer og postinfektiøs Irritabel tyktarm, herunder forebyggelse af mikrobiom ændringer hos indlagte patienter.
  2. Videreudvikling af kvalitet med hensyn til sikker og virksom FMT; samt udvikling af næste generations mikrobiom baseret medicin på enkelt patient niveau.
  3. FMT, probiotisk behandling og diæt som behandling af Irritabel Tyktarm (IBS) og Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD); IBS kan diagnosticeres hos ca. 10-15% af befolkningen, men der er sparsom evidens bag aktuelle behandlinger. Selv nyere og meget dyre biologiske lægemidler virker kun over længere tid hos 1/3 af patienter med IBD. 
  4. Optimering af mikrobiom diagnostik baseret på metagenomics
  5. Fedme, steatohepatit og metaboliske sygdomme. Folkesygdomme hvor manipulation/genoprettelse af tarmmikrobiomet har stort potentiale som fremtidig behandling.
  6. Tarmmikrobiomets betydning for spiseforstyrrelser.
  7. Probiotika til genoprettelse af mikrobiom intestinalt og vaginalt hos kvinder med recidiverende urinvejsinfektioner.
  8. Vaginal mikrobiota transplantation til behandling af vaginal mikrobiom dysbiose bakteriel vaginit​​




Redaktør