
Primære forskningsområder
Kliniske, epidemiologiske og virologiske aspekter af kronisk virale infektioner – hepatitis B og C samt HIV - i sårbare populationer.
Nina Weis er leder af to nationale forskningsdatabaser: Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP), som omfatter alle voksne patienter, henvist til hospital med kronisk hepatitis B og C, samt Den Danske HIV Fødselskohorte, som omfatter alle gravide kvinder der lever med HIV i Danmark og deres børn.
Eksempler
- Hvordan er sygelighed og dødelighed, af kronisk hepatitis i Danmark?
- Hvilken effekt har behandling af kronisk viral hepatitis på sygelighed og dødelighed?
- Følges de gældende retningslinjer for behandling?
- Hvilken betydning har immunforsvaret for udvikling af sygelighed og død, på effekt af behandling og udvikling af resistens?
- Hvilken psykosocial betydning har det at leve med HIV, når man er gravid, sammenlignet med de, som er gravide, men ikke har HIV?
- Hvordan går det børn, født af kvinder, som lever med HIV, sammenlignet med børn, født af kvinder uden HIV?