Anders Troelsen

Professor Anders Troelsen forsker primært inden ​for kirurgisk behandling af osteoartrose.


Primære forskningsområde

  • Klinisk og epidemiologisk forskning indenfor kirurgisk behandling af artrose (slidgigt) i knæ og hofter.
  • Førende kirurg i primær- og revisionskirurgi af knæ- og hoftealloplastik.

Anders Troelsen er leder af forskningsenheden Clinical Orthopaedic Research Hvidovre (CORH) på Hvidovre Hospital og af en Clinical Academic Group under Greater Copenhagen Health science Partners: Research in OsteoArtrhritis Denmark (CAG ROAD).

Det overordnede mål for både CORH og CAG ROAD er, at skabe en solid videnbase for både forebyggelse og behandling af artrose for at forbedre behandlingsresultaterne. Forskningen der udgår fra CORH er baseret på kliniske ortopædkirurgiske problemstillinger i forhold til at optimere udredningen og behandlingen af ortopædkirurgiske patienter og bygger på en meget tværfaglig tilgang.

dekorativt 

Læs mere om CORH

CAG ROAD

CAG ROAD er et større forskningspartnerskab på tværs af Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Universitet. Partnerskabet består af en gruppe forskere, som gennem deres arbejde dækker hele artroselinjen – fra basal grundforskning med fokus på årsager og opståen af artrose, definition og klassifikation, over forebyggelse og til tidlig diagnosticering, optimal behandlingstilgang og implementering. Visionen er, at omsætte grundlæggende forskning og anvendt klinisk forskning til forbedret livskvalitet for mennesker med artrose.

dekorativt 

Læs mere om CAG ROAD

Anders Troelsen har gennem sit arbejde også opbygget et stort internationalt netværk af samarbejdspartnere, som omfatter bl.a. University of Oxford, Massachusetts General Hospital og University of Gothenburg – Sahlgrenska Academy.

Redaktør