Når børn bliver dyrket i en skål

​Verdens største database over dyrkningsskålsbørn - det der i folkemunde kaldes reagensglasbørn - bliver nu endnu større. Forskere fra bl.a. Hvidovre Hospital har fået to millioner kroner til at indsamle mere data om assisteret skabte børn. Målet er at gøre den assisterede skabelse så naturlig som muligt.

​​

 Af Andreas Fruensgaard, journalist

Dyrkningsskålsbørn har større risiko for at udvikle misdannelser eller neurologiske lidelser. Spørgsmålet er hvorfor. Det skal de to millioner, som NordForsks innovationsfond har givet en gruppe nordiske forskere, hjælpe til med at finde ud af. Selvom man har taget store skridt inden for forskning i assisteret befrugtning de senere år, er der nemlig stadig mange ting, man ikke ved om assisteret befrugtning.

”Der sker hele tiden udvikling på feltet. Før i tiden var der 25-30 procent risiko for misdannelse hos assisteret skabte børn. I dag er der kun 10-15 procents risiko. Det skyldes, at vi udvikler vores metoder. Fx fryser vi æggene hurtigere i dag end tidligere, så flere æg overlever. Vi har også æggene ude i fem dage, hvor vi dyrker dem i dyrkningsskåle, hvor vi før havde det ude i to dage. Det betyder, at vi kan vælge nogle stærkere og mere levedygtige æg,” forklarer Anja Pinborg, som er professor ved Hvidovre Hospitals Gyn/Obs-afdeling og tilføjer:

”I norden har vi mulighed for at koble sundhedsoplysninger, så vi kan følge det enkelte barn helt fra undfangelsen og resten af livet, og det, vi skal se på nu, er, præcis hvilken effekt de nye metoder har. Målet er, at vi på sigt kan optimere behandlingen og dermed skabe de bedste rammer for børnene.”

Hvert 20. barn er dyrknin​​gsskålsbarn
Hvert 20. danske barn kommer i dag til verden med hjælp fra assisteret befrugtning. Og i takt med at folk venter længere og længere med at få børn, stiger behovet for at hjælpe naturen lidt på vej. På verdensplan er der cirka fem millioner dyrkningsskålsbørn.

Derfor er den omfattende database, som samler data om børn født ved assisteret befrugtning i Sverige, Norge, Finland og Danmark, et vigtigt redskab til at udvikle og perfektionere metoderne til at skabe sunde og raske børn ved assisteret befrugtning.

Spændende nye​​​ perspektiver
Databasen indeholder indtil videre oplysninger på mere end 92.000 børn født mellem 1982 og 2007. De to millioner kroner fra NorForsk, skal nu bruges til at udbygge databasen, så reagensglasbørn fra 2008-2013 også kommer med. Det vil bringe databasen op på 150.000 børn. Ifølge Anja Pinborg giver den udvidede database nogle spændende nye perspektiver.

”Det vil give os helt unikke muligheder for at sammenligne børnene med naturligt skabte børn. Vi kan blandt andet se på forekomsten af sukkersyge, hjertekarsygdomme og neurologiske lidelser og så kan vi også sammenkøre data med Danmarks Statistik og se på, hvordan IVF-børnene fx klarer deres 9. klasses eksamen sammenlignet med andre børn,” fortæller hun og tilføjer:

”Det har taget os otte år at samle data og lave aftaler med de andre landes sundhedsstyrelser, men nu har vi det hele på plads og kan for alvor dykke ned i data.”​​​
Fakt​​​a
Det er Komiteen for ”Nordic ART and Safety” (CoNARTaS), som står bag databasen. Komiteen som er sammensat af repræsentanter fra de nordiske lande og fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital i Danmark blev etableret for fem år siden med det formål at sikre indsamling af data på alle Nordiske reagensglasbørn.​​
Redaktør