Af journalist Marianne Bom
Når patienten scorer højt i den såkaldte SuPAR-test, har patienten en dårlig prognose med risiko for sygdom og tidlig død. Derfor kontakter hospitalet kommunen, som sørger for, at patienten allerede dagen efter udskrivelsen får besøg af en sygeplejerske. På den måde får patient og hjemmesygepleje mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, som måske kan ændre udviklingen, dvs. føre til bedre sundhed og færre genindlæggelser.
Det nye samarbejde mellem Hvidovre Hospital og Københavns og Brøndby kommune er et konkret resultat for borgerne i Region Hovedstaden af mange års banebrydende forskning på Hvidovre Hospital i menneskets immunforsvar. Forskningen har ført til stiftelsen af firmaet ViroGates, der markedsfører SuPAR-tests internationalt. Forløbet er i tråd med Region Hovedstadens strategiske satsning i disse år på at nyttiggøre forskning og innovation.
Hjælp til de udsatte
”Vi er nu så sikre på værdien af testen, at vi kan forsvare, at det er vores eget hospital, der tager den i brug som det første,” siger forskningschef Ove Andersen, Hvidovre Hospital. ”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at lave et firma, som kommercialiserer forskningen, for dermed kommer den nye viden patienterne til gavn. Det må jo i sidste ende være meningen med al medicinsk forskning, at det skal gavne patienterne.”
Ove Andersen håber, at SuPAR-testen kan være med til at fremme lighed i sundhedsvæsenet. I dag, påpeger han, er nogle patienter mere udsatte end andre, fordi de ikke har forudsætninger for at formidle, hvor dårligt de egentlig har det.
”SuPAR-testen er neutral i forhold til social baggrund og personlige egenskaber. Her afhænger svaret ikke af, om patienten har de nødvendige ressourcer. SuPAR finder alle, der har en dårlig prognose, som man dermed kan forsøge at rette op på,” siger Ove Andersen.
Forskere følger indsatsen
Samarbejdet med kommunerne om de ældre, medicinske patienter følges i et videnskabeligt studie, som har til formål at undersøge, om en forebyggende indsats med afsæt i SuPAR-test kan bringe antallet af genindlæggelser ned. Ud over SuPAR-test gennemgår patienterne en gangtest og besvarer nogle sociale spørgsmål.
”Det værktøj bruger vi til at afklare, om patienten er i risiko for at have brug for hjælp, når han eller hun er udskrevet. Og så følger kommunerne op med forskellige tiltag,” siger Ove Andersen.
Ud over København og Brøndby er Hvidovre Kommune med i samarbejdet. Patienter fra Hvidovre er kontrolgruppe. De får de sædvanlige tilbud, og dermed får forskerne et grundlag for at sammenligne to grupper patienter: Patienter med og uden en særlige indsats. Studiet finansieres af forskningsmidler fra private og offentlige fonde herunder midler fra Region Hovedstaden.
Om SuPAR-testen
SuPAR er navnet på et protein, som biokemiker og forskningsleder ved Hvidovre Hospital Jesper Eugen-Olsen begyndte at interessere sig for som HIV-forsker i 1990erne.
I 1999 påviste han, at der er en sammenhæng mellem indholdet af suPAR i blodet og aktiviteten i HIV-patienters immunforsvar. Jo højere suPAR, desto højere niveau af såkaldt kronisk inflammation og desto hurtigere sygdomsudvikling.
Siden er det dokumenteret, at et højt suPAR-tal - og dermed en forhøjet, lavaktiv inflammationstilstand i kroppen – generelt er et varsel om øget risiko for en lang række sygdomme som f.eks. diabetes, hjertekar-sygdomme og visse kræftlidelser. Det gælder altså for alle mennesker, ikke kun HIV-patienter.
Økonomisk gevinst for hospitalet
”SuPAR-testen giver ikke nogen specifik diagnose, men den giver en prognose for sygdomsbilledet fremadrettet. Derfor kan den bruges dynamisk på den måde, at man nogle gange kan forbedre sin prognose ved at gøre de ting, som nu skal til for at forebygge sygdom,” siger Jesper Eugen-Olsen og fremhæver, at suPAR også kan bruges som en neddroslende faktor.
Når en patient scorer lavt på suPAR, kan hospitalet undertiden sende patienten tidligere hjem, end lægerne ville have gjort, hvis de var i tvivl om prognosen. Det kan spare både hospital og patient for unødige indlæggelse. SuPAR kan vise sig at give en økonomisk gevinst for hospitalet, hvis patienterne er indlagt kortere tid og færre gange. Den samfundsøkonomiske effekt af suPAR undersøges pt. i et studie finansieret af Markedsmodningsfonden.
Jesper Eugen-Olsen tog oprindelig patent på sin opdagelse, hvilket har været en forudsætning for, at den nye viden kunne kommercialiseres. Det – og senere patenter - har banet vej for investeringer på tocifrede millionbeløb i udviklingen af de SuPAR-tests til laboratorier og klinik, som udbydes af ViroGates. Jesper Eugen-Olsen er medejer af firmaet og sidder i bestyrelsen.
SuPAR
SuPAR er et protein som kan måles hos alle mennesker. Jo højere SuPAR-tal, desto større risiko for tilstedeværelse af alvorlig sygdom. I samarbejdet om de ældre, medicinske patietner tages suPAR som en af flere blodprøve på akut modtageafdelingen på Hvidovre Hospital, ligesom der indgår andre screeningsværktøjer i vurderingen af patienterne.
Region Hovedstadens forskning
Region Hovedstaden satser markant på forskning og innovation og på at nyttiggøre resultaterne. Region Hovedstaden udfører sundhedsforskning for næsten to milliarder kr. (2012), hvoraf ca. halvdelen er finansieret af eksterne midler. Forskning udført på regionens hospitaler fører årligt til mere end 3.400 videnskabelige artikler, og arbejdet foregår i tæt samarbejde med Københavns Universitet med flere end 180 delte professorater. Sammen står regionen og universitetet for mere end halvdelen af Danmarks sundhedsvidenskabelige forskning. I 2013 har forskning og innovation fra Region Hovedstaden ført til 28 anmeldelser af opfindelser, syv patentansøgninger og udstedelse af ét patent.