Automatiktekniker
Automatikteknikeren opsætter og vedligeholder de automatiske maskiner og anlæg på hospitalet. Du kommer både i berøring med teknik og elektronik, da nogle af anlæggene kræver it-programmering. Det er vigtigt, at du er ferm med fingrene, så du hurtigt kan rette de fejl, der kan opstå i maskinerne.
Læs mere om automatikteknikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Datatekniker
Som datatekniker har du en central rolle i it-afdelingen, hvor du er med til at udvikle og koble net og styresystemer sammen. Du bruger din tekniske flair til kommunikationen mellem forskellige afdelinger og teknologier, er opdateret på de nyeste teknikker og er i stand til at se logiske sammenhænge.
Læs mere om datateknikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Elektronikfagtekniker
Som elektronikfagtekniker sikrer du viden om den teknik, der ligger bag elektronisk udstyr. Du installerer og vedligeholder kommunikations- og laboratorieudstyr samt elektroniske systemer og instrumenter til hospitaler. Desuden lærer du om informationsteknologi, fejlfinding og reparationsmetoder. Der findes flere specialer inden for faget.
Læs mere om elektronikfagteknikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Industritekniker
Som industritekniker arbejder du med maskiner, der kan dreje, bore og fræse i forskellige materialer. Du installerer og reparerer forskellige typer computerstyrede maskiner og kan arbejde med fremstilling af industrirobotter. Du kombinerer håndværksmæssige og kreative evner med højteknologisk produktion.
Læs mere om industriteknikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
It-supporter
Som it-supporter kommer du i kontakt med mange ansatte om små og større it-problemer. Du er en del af den daglige drift og skal spotte sammenhænge og finde fejl i forskellige systemer, men du skal også være serviceminded og god til at lytte, og dermed yde den bedste support.
Læs mere om it-supporteruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Medicotekniker
Som medikotekniker sikrer du, at hospitalets medicotekniske udstyr fungerer. Du fremstiller og reparerer specialiseret udstyr, og du vil typisk servicere flere forskellige afdelinger. Udover dine tekniske kompetencer skal du også have kendskab til anatomi, fysiologi, hygiejne og behandlingsforløb. Der findes flere specialer inden for faget.
Læs mere om medicoteknikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Mediegrafiker
Som mediegrafiker arbejder du kreativt med formidling gennem tekst og billeder, både digitalt og på tryk, fx produktion af informationsmateriale til patienter. Du er kreativ, har et godt blik for form og farver og arbejder primært på computeren med grafik- og billedbehandlingsprogrammer.
Læs mere om mediegrafikeruddannelsen på uddannelsesguiden.dk
Teknisk designer
Som teknisk designer beskæftiger du dig med mange forskellige dele af en produktion som fx skitsering, materialer og økonomi. Du tegner og konstruerer ting på en computer, og du vil i samarbejde med projektledere arbejde med diverse byggesager.
Læs mere om teknisk designer uddannelsen på uddannelsesguiden.dk