​​​​​​​​FOTO: Hygiejnekoordinator folder et plastikforklæde ud. 

Hygiejnekoordinatorkursus

​Bliv nøgleperson i infektionshygiejne. Kursus til sundhedsprofessionelle med lang eller mellemlang videregående uddannelse.​


​​​Din nye rolle som hygiejnekoordinator

Med kurset får du funktion som hygiejnekoordinator, det betyder, at du udvikler, implementerer og vedligeholder rutiner og arbejdsgange inden for infektionshygiejne på arbejdspladsen. 

Du får en vigtig rolle som nøgleperson på afdelingen og vil indgå i samarbejde med andre ressourcepersoner som fx arbejdsmiljørepræsentanter og patient​sikkerhedsansvarlige. Sammen er I med til at højne patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.  ​

​​

"I min nye rolle som hygiejnekoordinator på afdelingen har jeg lært, at ændringer kræver tålmodighed."
​Caroline Rena Lind-Hansen, Bioanalytiker, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet







En hygiejnekoordinator har en positiv effekt på hele afdelingens adfærd 

Som hygiejnekoordinator bliver du en rollemodel for resten af din afdeling. På kurset lærer du, hvordan det adfærdsmæssigt har en positiv effekt på resten af din afdeling, når du går forrest med din nye viden om infektionshygiejne. 

Stor efterspørgsel på hygiejnekoordinatorer

En hygiejnekoordinator arbejder med at forebygge og standse smitte blandt borgere, patienter og personale på sundhedsområdet. Derfor er de en vigtig ressource for arbejdspladsen, fx når forbyggende indsatser skal implementeres eller som rådgiver ved smitteudbrud. Hygiejnekoordinatorer har ofte opgaver, der går på tværs af afdelinger og sektorer. 

Der er behov for hygiejnekoordinatorer på alle sundhedsfaglige områder i både region og kommune. 

​Målgruppe

Du skal enten være læge eller have en sundhedsfaglig professionsbachelor inden for fx sygepleje, radiografi eller bioanalytisk diagnostik for at tage kurset

Kursets indhold og forløb

Kurset er en blanding af fælles undervisning og individuel opgaveskrivning. Du skal fremlægge din opgave for holdet.

På kurset får du praktisk viden om det infektionshygiejniske område, som fx hvad der skal til for at afbryde smitte, hvornår noget er rent eller urent, og hvilke regimer der er for isolation.  

Kursets varighed

Kurset varer 5 dage.

Pris 

Kurset koster 1.900 kroner.

Læs mere om kurset

Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen ​​


​Sådan søger du 

Få din leders godkendelse til at deltage

I​nden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen.​​

Tilmelding

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen​​

Relaterede uddannelser og kurser

Læs om ernæringsnøglepersonuddannelsen​

Få mere viden 

I Region Hovedstaden findes der et obligatorisk e-læringskursus i håndhygiejne, som alle ansatte skal gennemføre​​.  

Se eller gense det obligatoriske e-læringskursus i håndhygiejne på Kursusportalen​

Vil du vide mere om vigtigheden af god håndhygiejne, kan du finde yderligere information hos Statens Serum Institut.

Se et uddybende e-lærings​kursus i håndhygiejne på Statens Serum Instituts hjemmeside

Redaktør