De Grønne Medarbejdere
Alle afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital har en eller flere dedikerede medarbejdere, som er nøglepersoner for den grønne omstilling lokalt i deres afdeling.
Affald, sortering og genbrug
Vi sorterer al vores affald på både Amager og Hvidovre Hospital. På Hvidovre Hospital har vi desuden to affaldskværne i hospitalets køkken. Madaffaldet bliver til biogas og gødning.
Klimavenligt køkken
I 2024 sælger personalekantinen på Hvidovre Hospital ikke længere rødt kød, dvs. fra kalv, okse eller lam.
I patientkøkkenet har de et a la carte-køkken, så madspild holder sig på et minimum.
Energi og vand
Alle hospitalets lys er skiftet til lavenergi LED-armaturer med intelligent lysstyring på gangarealer og flere kontorer. Hvidovre Hospital har desuden 13.000 m2 solceller, som er med til at mindske hospitalets årlige CO2-udledning med omkring 190 ton.