Amager Hospital lagde lokaler til, da DR i november 2015 begyndte optagelserne til den nye julekalender ”Den Anden Verden”, og resultaterne af optagelserne kan ses i løbet af december måned, når DRs nye julekalender-satsning løber over skærmen.
Selvom Amager Hospital umiskendeligt ligner sig selv i julekalenderen, spiller hospitalet dog rollen som fiktivt hospital, og får dermed ikke lov til at få navnet ”Amager Hospital” med i julekalenderen.
Amager Hospital kan ses i afsnittene, der sendes den 4., 5., 17., 18., 19., 20. og 21. december kl 19.30 på DR1.