Amager Hospital går forrest i kampen mod tryksår

​​Tryksår er både smertefulde for patienterne og plejekrævende for personalet. Nu udskifter Amager Hospital samtlige madrasser med en type, der mindsker risikoen.

Vent...

Tryksår, der også kaldes liggesår eller siddesår, er et velkendt problem på hospitaler, for de kan nemt opstå, hvis man ligger eller sidder i samme stilling i lang tid ad gangen. De er både smertefulde for patienterne og kræver ekstra pleje af personalet. Derfor er de vigtige at forebygge.

Af den grund er Amager Hospital nu i gang med en løbende udskiftning af samtlige madrasser til en variant, som giver en bedre fordeling af trykket og dermed mindsker risikoen for, at patienterne får tryksår.

Unik indsats

Helt nye er madrasserne nu ikke – der er tale om en forbedret udgave af en gammel kending. Tidligere skulle personalet vælge madras efter at have vurderet, om patienten var i særlig risiko for tryksår. Kun patienter med høj risiko fik madrassen med trykfordeling. Nu bliver den standard.

"Nu handler vi fra start, allerede før vi har identificeret et problem, så alle patienter får en forebyggende behandling – og det er unikt," fortæller Katrine Linnemann Greenwood, der er klinisk sygeplejespecialist ved Medicinsk Afdeling.

Og der er god grund til at starte netop på Amager Hospital, da der er indlagt mange ældre, medicinske patienter, som er i høj risiko for at udvikle tryksår.


Støjsvag pumpe mindsker risiko for delir

De nye madrasser er specielle, fordi de har en kerne af luftceller, som gør at trykket ændres, når patienten bevæger sig i sengen. Derudover har madrasserne en hældning nedad i fodenden, så patientens hæle aflastes. Hælene er nemlig et af de områder på kroppen, hvor der oftest opstår tryksår.

Hvor der er brug for det, er der mulighed for at koble en pumpe til den nye madras, som sørger for, at trykket veksler automatisk. Den nye pumpe har desuden den sidegevinst, at den er langt mere støjsvag, end den der kunne kobles til de gamle madrasser.

"Det er især en god ting for de patienter, som har eller er i risiko for at udvikle forvirringstilstanden delir, fordi de er ekstra sensitive over for støj," fortæller Lisette Feldtschou Berner, der er leder af Fysio- og Ergoterapien. 

Hun er desuden særligt begejstret for de nye madrasser, fordi de har et tykt lag skum langs kanten, som stabiliserer sengekanten. Det gør det lettere for patienterne at komme op at sidde.

Letter arbejdsgangen

Ifølge Katrine Linnemann Greenwood betyder udskiftningen af madrasserne også, at arbejdsgangen bliver nemmere:

"Nu skal vi ikke længere flytte rundt på hverken senge eller patienter, fordi patienterne kan blive liggende på den samme madras gennem hele indlæggelsen," siger hun.

Hun understreger dog, at det fortsat er vigtigt, at patienterne bliver vendt i sengen og kommer op at sidde og gå.

Fakta om tryksår

  • Tryksår kaldes også liggesår eller siddesår.
  • Tryksår kan opstå, hvis man ligger eller sidder i samme stilling i længere tid uden at bevæge sig. Trykket mod huden gør, at blodcirkulationen i området bliver dårlig. Det medfører, at cellerne i underhuden og musklerne går til, og der dannes sår.
  • Et tryksår kan udvikles indenfor få timer.
  • Risikoen for at få tryksår øges ved høj alder, manglende bevægelse, lammelser, dårlig ernæringstilstand og sygdomme som åreforkalkning og sukkersyge.
  • Tryksår opstår ofte på bl.a. hælene, balderne og halebenet.
Kilde: Region Hovedstadens pjece "Undgå tryksår"
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor