​Flytning af patienter mellem matrikler sker ofte af hensyn til behandlingsmuligheder på den enkelte matrikel. Når andre årsager gør sig gældende, skal patientens behov tages mere i betragtning.

”Vi ved, at overgangene fra afdeling til afdeling – men især hospital til hospital – er skrøbelige for patienterne. Kontinuiteten bliver brudt med risiko for informationstab og forlænget indlæggelsestid, og patienterne selv giver udtryk for, at det føles utrygt at komme ud på landevejen,” siger konstitueret specialeansvarlig overlæge i akutklinikken på Amager Hospital, Kathrine Dircks. Hun er projektleder på to af de i alt ni ​kliniske afprøvningsprojekter​, der skal forberede personalet til nye arbejdsgange og forbedre patientforløbene.

Med udgangspunkt i akutklinikkerne på Amager Hospital og Glostrup Hospital skal afprøvningsprojektet definere nogle faste retningslinjer for, hvornår forskellige typer af patientforløb flyttes fra én matrikel til en anden.​

Flytninger af forskellige årsager giver forskellige udfordringer​

Årsagerne til overflytning er groft inddelt i kategorier med overskrifterne: Behandlingstilbud, beredskab og belægning/bopæl. Det er særligt de overflytninger, der falder i den sidstnævnte kategori, hvor der er behov for generelt gældende retningslinjer, fordi der ikke er tale om vitale behov, men årsager som vægtes forskelligt afhængigt af betragteren.

”Hvis vi skal gøre det bedste for patienten, er vi også nødt til at være enige om, hvornår en flytning giver mening – for patienten og også for de pårørende, som kan være vigtige ressourcepersoner. Det er på en måde nogle bløde værdier, der i sidste ende spiller meget konkret i ind i fagligheden,” siger Kathrine Dircks og nævner til eksempel den ældre medicinske patient med mange konkurrerende lidelser, som kan være ekstra utryg ved en flytning, fordi hukommelsen ikke er helt i top. Det er samtidig den patient, der er i særlig høj risiko for at udvikle delir i forbindelse med miljøskift.

”Her kan vi være mere skarpe på at udvælge de patienter, som belastes mindst muligt af en flytning,” understreger hun.

Styr på dokumentation og overlevering

For at sikre mere glidende overgange uden informationstab skal der også ses nærmere på flytningsnotaterne til ikke-akutte overflytninger.

”Når beslutningen om overflytning er taget, er det vigtigt at sikre, at forløbet bliver godt. Det vil blandt andet sige, at patienten skal informeres om flytningen, og at overflytningen skal ske på et tidspunkt, hvor der er tilstrækkeligt med kvalificeret personale til at modtage patienten.  Der kan vindes meget ved at forebygge informationstab og overlay, både for patienter og sundhedspersonale.” siger Kathrine Dircks og fortæller, at der ved overflytninger ikke altid bliver signeret for resultater, afstemt FMK og lignende, som der gør ved f.eks. udskrivelserne.
​
”Vi håber at kunne komme det nærmere ved en form for standardflytningsnotat til ikke-akutte overflytninger,” siger Kathrine Dircks.​​