Det kan lyde som scener fra en gyserfilm eller måske beskrivelsen af dit værste mareridt. Men for nogle patienter kan det være “virkeligheden”, når de rammes af akut hjernesvigt, som mange også kender som delir.

Midlertidig tilstand, men meget modbydelig

Marie-Louise Strandberg er sygeplejerske og ph.d.-studerende og forsker i, hvordan man kan forebygge og håndtere delir bedre hos ældre patienter på hospitalet.

”Alle mennesker kan i princippet blive ramt af akut hjernesvigt, men fordi hjernen bliver mere sårbar med alderen, er det oftest de ældre patienter, der bliver ramt,” fortæller hun og nævner, at omkring 20 til 25 procent af ældre patienter udvikler delir under en hospitalsindlæggelse, mens op mod 50-75 procent af patienterne kan udvikle det efter større operationer og under indlæggelse på intensive afsnit.

”Delir er en akut forvirringstilstand i hjernen, som ofte opstår pludseligt. Tilstanden kan svinge i løbet af dagen, og selvom det akutte hjernesvigt ofte er midlertidigt, er det enormt ubehageligt, mens det står på. Det værste er næsten, at dem, der har oplevet det, også bagefter husker det meget tydeligt. De troede virkelig, at sygeplejersken ville forgifte dem,” forklarer Marie-Louise Strandberg og tilføjer, at selvom tilstanden for de fleste er forbigående, så gælder det ikke for alle.

Selve tilstanden kan blive udløst af mange forskellige faktorer, fx en operation eller andet traume, en infektion, et skift i omgivelserne, smerter eller medicinpåvirkning.

Forebyggelse og behandling hænger sammen

De typiske tegn på akut hjernesvigt er, at patienten bliver forvirret og desorienteret, har svært ved at holde opmærksomheden og kan have problemer med hukommelsen. Nogle oplever hallucinationer eller fejltolkning. De kan være urolige, udadreagerende, rastløse eller det modsatte – stille, trætte og svære at få kontakt med. Mange får en forstyrret døgnrytme og sover dårligt.

”Forebyggelse og behandling af delir hænger sammen. Det er vigtigt at sikre basal pleje og skabe et roligt og trygt miljø omkring personen”, siger Marie-Louise Strandberg og nævner følgende fokuspunkter for sundhedspersonalet:

• Sikre god smertedækning
• Hjælpe med hygiejne, med at få mad og drikke, mobilisering
• Skærpe sanserne – dvs. husk patientens briller, høreapparat eller tandimplantat
• Sikre god nattesøvn og hvile
• Have god kontakt til de pårørende, der kender patienten.

”Det er i bund og grund basal sygepleje, men hvis det ikke bliver gjort, og patienten får akut hjernesvigt, bliver indlæggelsen både længere og værre for patienten,” forklarer Marie-Louise Strandberg.

Behandling uden medicin

Både forebyggelse og behandling af akut hjernesvigt er i udgangspunktet medicinfrie.​

”30-40 procent af tilfælde med delir kan forhindres uden brug af medicin. I dag findes der ingen medicin, der behandler selve tilstanden delir, og anbefalingen er derfor som udgangspunkt at behandle patienterne uden medicin og kun anvende medicin til at lindre svære symptomer hos meget urolige eller forpinte patienter,” siger Marie-Louise Strandberg, som i sin forskning vil udvikle og afprøve ikke-medicinske tiltag, som kan bruges i den daglige kliniske praksis.

Hun fremhæver desuden det kliniske blik som en afgørende faktor for at opdage tegn på akut hjernesvigt:

“Faglig opmærksomhed og systematik er essentielle redskaber til at forebygge tilstanden,” pointerer hun.