Forskningsdag 2015 trak fulde huse

Igen i år var Amager og Hvidovre Hospitals Forskningsdag et tilløbsstykke. Mange tilhørere måtte nøjes med en ståplads, da de kom for at høre oplæg fra nogle af hospitalets dygtigste forskere. Se​​ hvem der blev dagens prisvindere samt billeder fra dagen her.

Dagens Lorenzenforelæsning blev holdt af professor Hartwig Siebner, som tog en gammeldags pegepind i brug for at forklare sin hjerneforskning.


Tilskuerne blev blandt andet klogere på så forskellige emner som sikkerhed ved assisteret befrugtning, rehabilitering efter hoftebrud,  nyrefejl hos nyfødte og hjernefunktionen på ludomaner. 

Også pitchkonkurrencen forløb godt med stort fremmøde og endnu større engagement. 

Vinderen af Forskningspitch-konkurrencen og prisen på 5.000,- blev:


Peter Toft Tengberg, Ortopædkirurgisk Afdeling, for sit pitch: TranexamicAcid (TXA) for hip fracture patients reduces total blood loss; results of a randomized clinical trial.

I pausen var der vanen tro poster walks, hvor flere forskere fik lejlighed til at præsentere deres projekter.

Vinderen af dagens bedste poster og prisen på 2.500,- blev:


Line Jee Hartmann Rasmussen, Klinisk Forskningscenter, for sin poster:
SuPAR is associated with disease severity, readmission, and mortality in the acute medical patient.
Redaktør