Hjælp patienterne og mød regionsrådsformanden

​Mød regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, og hør hvordan dine erfaringer kan hjælpe patienter fra hele landet.
Torsdag d. 29. januar får Amager Hospital besøg af regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (A). Besøget er en del af projekt Hej Sundhedsvæsen, hvor ansatte fra alle landets hospitaler giver gode råd om, hvordan patienterne selv kan være med til at sikre, at deres indlæggelser bliver så gode som muligt.

Dit gode råd

”Ansatte i sundhedsvæsenet har en unik indsigt og viden, som patienter og pårørende kan have stor glæde af. Projekt Hej Sundhedsvæsen går ud på at få så mange sundhedsprofessionelle som muligt til at dele deres viden og give vigtige råd til patienter og pårørende,” fortæller Helene Holm Burén, som er kampagnekonsulent på projektet.

”Vi er i dag 635 ambassadører, og vi håber at blive endnu flere. Formålet er at opfordre patienter til selv at være aktive medspillere i deres indlæggelse. Det kan fx være ved at stille spørgsmål, eller ved altid at have en pårørende med. Det hjælper patienter i deres forløb og gør det lettere for personalet at give god behandling og pleje,” forklarer hun.

Hvor og hvornår

Regionsrådsformanden, som selv er ambassadør for projektet, kommer både med for at opfordre medarbejderne på Amager til at blive ambassadører og for at besvare spørgsmål – både til projektet og hvad man ellers måtte have på hjerte.

Projekt Hej Sundhedsvæsen besøger Amager Hospital d. 29. januar kl 11-00-13.00 i kantinen. Du kan møde Sophie Hæstorp Andersen fra kl. 12.00-13.00 i kantinen. Alle er velkomne.

Hvis du vil vide mere

​Som ambassadør fremstår du med navn, titel og billede på hjemmesiden, hvor de vigtige råd bliver synlige for patienter og pårørende. Du kan dele dit råd, melde dig som ambassadør og læse mere på: www.hejsundhedsvæsen.dk/​​

Redaktør