”Politiet er til for at ”stop the killing”, hvor vi som læger og paramedicinere har som opgave at ”stop the dying”. Men vi kunne jo se, at tilskadekomne døde, fordi vi ikke kunne komme frem til dem i tide. Det var vi nødt til at lave om på,” siger Peter Berlac, overlæge i Anæstesiologisk Afdeling og tidligere cheflæge i Akutberedskabet.

”Vi stod bare og ventede”

Ved alvorlige hændelser som attentatet ved Krudttønden i 2015 og senere samme år terrorangrebet i Paris stod det klart, at sundhedspersonalet ofte må vente udenfor farezonen, indtil politiet har sikret området. Men det koster dyrebar tid.

”Vi stod bare og ventede. Politiet skulle først stoppe truslen, men det betød, at vi mistede afgørende tid i forhold til at redde liv. Derfor begyndte vi at udvikle en model, hvor vi som sundhedspersonale kunne rykke tidligere ind,” fortæller Peter Berlac.

Resultatet blev TEMS – Tactical Emergency Medical Service – en enhed, hvor læger og paramedicinere uddannes til at agere sikkert i usikre miljøer.

Koden blev knækket

Det tog flere års øvelse og tæt samarbejde mellem politi, brandvæsen og akutberedskab, før strukturen fungerede. De centrale udfordringer var klar kommunikation og en entydig ledelse.

”Vi kom fra tre forskellige beredskaber med hver sin radiokommunikation og indsatsledelse. Der var brug for én fælles indsatsleder. Den rolle blev lagt hos politiet,” siger Peter Berlac.

Samtidig blev arbejdsrollerne i det medicinske team justeret. I akutlægebilen er det normalt lægen, der har ledelsen, men i TEMS er det paramedicineren, der står for den taktiske ledelse og kommunikation med politiet, mens lægen fokuserer på prioritering af de tilskadekomne og behandling af dem.

Hardcore prioritering under massivt pres

Når TEMS rykker ud, bliver stopuret sat i gang, for hvert sekund tæller, når lægen og paramedicineren skal vurdere de tilskadekomne, og i hvilken rækkefølge de skal behandles.

”Det er ikke anderledes end dét, de gør i traumemodtagelsen, men omgivelserne svarer jo ikke til et hospital. Vi er midt i farezonen og skal handle derefter,” fortæller Peter Berlac. Derfor er optagelsesprøven for overhovedet at blive aspirant til TEMS yderst krævende.

”Det er fysisk hårdt, for du slæber rundt på meget tungt udstyr. Du bliver distraheret af uroen omkring dig, mens du samtidig skal holde fokus på de tilskadekomnes tilstand. Og så er det ellers bare benhård prioritering,” siger han. 

Knap 200 udrykninger om året

TEMS blev officielt en del af Region Hovedstadens akutberedskab i 2019, og ikke mindre end 150-200 gange om året rykker TEMS ud sammen med politi og brandvæsen, når der er potentielle farlige situationer, hvor der enten er eller risiko for tilskadekomne.

”Mange vil måske mene, at Danmark er for lille til at have en enhed som TEMS, men vi hører jo kun i offentligheden en brøkdel af, hvad der sker,” siger han.

TEMS er en del akutlægebilordningen, og der er altid ét TEMS-makkerpar blandt de 5 akutlægebiler, der dagligt dækker i Region Hovedstaden.