Gå til hovedindhold
vinderne af ledelsesprisen

​Vicedirektør Tina Holm Nielsen, chefsygeplejerske Anja Sichmann, cheflæge Martin Schultz, hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv

To modige ledere får årets ledelsespris

​​Anja Sichmann og Martin Schultz fra Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital har som ledelsesteam modtaget Region Hovedstadens ledelsespris. 

Vent...

"De har mod til at sætte forskning og udvikling højt på dagsordenen, sideløbende med at opstarte, videreføre og udvikle de geriatriske kliniske kerneopgaver. Patient, pårørende og medarbejderinddragelse går som en fed rød tråd igennem forsknings- og udviklingsindsatserne."

Sådan står der i indstillingen til ledelsesprisen, som chefsygeplejerske Anja Sichmann og cheflæge Martin Schultz netop har modtaget som et "modigt ledelsesteam". Prisen blev uddelt til den årlige Ledelseskonference i Øksnehallen, hvor flere hundrede ledere fra Region Hovedstaden deltog.

Nye ledere i ny afdeling

Afdeling for Ældresygdomme blev etableret ved årsskiftet som et produkt af en flytning af Geriatrisk Afdeling på Glostrup Hospital og sammenlægning med Geriatrisk Afdeling på Amager Hospital. Og netop dét at lede en afdeling fordelt på to matrikler kræver mod. Det beskriver indstillerne således:

"At have mod på dén opgave er i sig selv modigt. De udstråler i det daglige, at opgaven er spændende og inspirerende, samtidig med at den vækker deres synlige innovationsgen."

Se mere i denne video, hvor du kan møde chefsygeplejerske Anja Sichmann og cheflæge Martin Schultz og bl.a. høre om deres samarbejde med de kommunale akutteams:



​​

​Region Hovedstadens ledelsespris

Ledelsesprisen er blevet uddelt i Region Hovedstaden siden 2012 med det formål at hylde og inspirere til god ledelse.

Alle ansatte kan indstille kandidater til årets ledelsespris.

I 2024 blev 84 ledere indstillet til prisen.

De tre vindende teams får 35.000 kroner. Pengene skal bruges i afdelingen, fx til et arrangement eller andet der gavner ledere og medarbejdere på afdelingen.

Temaet for prisen i år var modige handlinger, som også er et af regionens pejlemærker for god ledelse.

Prisen blev uddelt på Region Hovedstadens ledelsesfestival den 13. november 2024.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden