Klinisk professor i Infektionsmedicin med speciel fokus på biomarkører ved akutte tilstande. Denne mundrette titel kan forskningschef Ove Andersen på Amager og Hvidovre Hospital nu skrive på sit visitkort. Dermed bliver han den første af sin slags i kongeriget. Med den nye titel vil Ove Andersen arbejde for mere forskning i de korte patientforløb og for at sikre hurtigere og bedre diagnostik i hospitalets Akutmodtagelse. 

Når der er flere sygdomme i spil

Ove Andersen vil med sit professorat stå for udbredelsen af brugen af de såkaldte biomarkører i hospitalets akutmodtagelse. Biomarkører er biologiske stoffer i kroppen eller målbare funktioner, som kan sige noget om vores helbredstilstand. Brugen af biomarkører skal sikre, at vi bliver bedre til at opdage sygdomme, som ellers kunne blive overset.

"På de specialiserede områder er vi på hospitalet utroligt dygtige, men vi kan helt sikkert blive bedre til at opdage, når der er flere sygdomme i spil. Fx er en infektionsmediciner virkelig god til at finde en infektion og behandle den, men nogle gange fejler patienten også noget andet , og det finder vi ikke altid", siger Ove Andersen og forklarer, at 85 procent af de patienter, som indlægges  på Amager og Hvidovre Hospital kommer ind akut, og mere end halvdelen fejler mere end én ting, og her kan  biomarkørerne  være til stor hjælp

Biomarkører sladrer om alvorlig sygdom

En biomarkør kan fx være et protein i blodet, eller patientens gribestyrke, som kan fortælle sundhedspersonalet noget generelt om, hvor syg patienten er. Biomarkører fortæller altså ikke noget om, hvad patienten fejler, men noget om hvor syg patienten er.

"Biomarkører er smarte, fordi de giver dig noget objektivt målbart at gå ud fra. De siger med stor præcision, hvor syg patienten er. De vil altså kunne vise, om der blot er tale om en almindelig lungebetændelse, eller om der er noget bagvedliggende og mere alvorligt på spil," forklarer Ove Andersen og fortsætter:

"Biomarkører gør også, at du ikke er så afhængig af kommunikation med patienten for at stille diagnosen. Hvis patienten fx er alkoholiker og påvirket kan kommunikationen være svær, men her kan biomarkøren hurtigt vise, om patienten fejler andet og mere end alkoholproblemet og om en afrusning er nok, eller der skal foretages yderligere undersøgelser. Det er altså et glimrende redskab til at vurdere om patienterne kan sendes hjem, eller om de skal blive til yderligere undersøgelser."

Mindre tid med patienterne

En anden god grund til at bruge biomarkørerne mere i den daglige patientudredning er ifølge Ove Andersen, at lægerne har markant mindre tid med patienterne end tidligere.

"Vi får kortere og kortere indlæggelser og mindre tid med patienterne. Derfor er det vigtigt, at vi får bedre værktøjer til at stille de korrekte diagnoser hurtigere. Risikoen for at overse noget er større, jo kortere tid patienten er hos os," siger Ove Andersen, som også forventer at biomarkørerne kan åbne nye døre for forskningen på Amager og Hvidovre Hospital.

Flytter forskningen et led ud

70 procent af patienterne på Amager og Hvidovre Hospital bliver udskrevet direkte fra Akutmodtagelsen – altså uden at have været indlagt på andre afdelinger, og Ove Andersen vurderer derfor, at det er oplagt og nødvendigt, at man i højere grad begynder at forske i de patienter, som kun er på hospitalet i meget kort tid.

"Det er jo helt oplagt, at vi forsker i at forbedre de korte forløb på hospitalet, når det er den slags forløb hovedparten af vores patienter oplever. Det kan mit nye professorat være med til at understøtte. Vi skal så at sige skyde forskningen længere ud i kæden og skabe hurtigere og bedre diagnoser," slutter han.