Sygeplejerske for de hjemløse, misbrugerne og de socialt udsatte

​

Nina Brünés var 24 år og helt nyuddannet, da hun første gang trådte ud på Istedgade som gadesygeplejerske. Selvom hun havde gennemført sygeplejeuddannelsen, følte hun sig langt fra forberedt på den barske virkelighed, der mødte hende i Københavns hårde misbrugsmiljø.

Rensede kanyle i vandpyt

"Jeg kom fra et trygt og småborgerligt hjem i Nordsjælland, og jeg anede ikke, at der var mennesker, som levede og døde på den måde lige om hjørnet. Det var helt absurd," fortæller hun.

Men selvom det var en udfordring at være en ung og uerfaren sygeplejerske i det barske miljø, var Nina Brünés ikke et sekund i tvivl om, at hun var havnet det rigtige sted.

​"Det tændte noget i mig. En retfærdighedssans. Når man én gang har set en misbruger rense sin kanyle i en vandpyt, eller en hund slikke det kroniske skinnebenssår rent, så rykker det i en for at gøre noget ved den ulighed." Derfor begyndte Nina Brünés sammen med kollegaen Charlotte Fich arbejdet med at hjælpe og pleje de udsatte, misbrugerne og de hjemløse – både med konkret sygepleje og samtidig gøre offentligheden og beslutningstagerne opmærksomme på de urimelige og uværdige forhold, der eksisterede på gaden.

Socialsygeplejersken opstod

Dengang i 1998 var der kun to gadesygeplejersker til Københavns misbrugere og udsatte, og selvom de gjorde hvad de kunne, oplevede Nina Brünés gang på gang, hvordan det gik galt, i mødet mellem de udsatte patienter og sundhedsvæsenet. For det første havde patienterne ikke ressourcer til at tage kontakt til sundhedsvæsenet, og når de gjorde, endte det ofte i konflikter – fordi personalet ikke var fagligt klædt på til at behandle de skæve eksistenser på hospitalerne.

"Vi skal styrke det etablerede sundhedssystem fremfor at udbygge et parallelsystem. Ellers risikerer vi at ekskludere og marginalisere de socialt udsatte yderligere. Alle skal have let og lige adgang til hospitalet. Det er det, socialsygeplejersken gør: Hun letter adgangen for en ekskluderet gruppe til de sundhedstilbud, som vi andre benytter," siger hun.

Så Nina Brünés henvendte sig til Bispebjerg Hospital og spurgte, om de ikke havde lyst til at prøve noget nyt ved at ansætte hende til at hjælpe med et håndtere de socialt udsatte patienter, mens de var indlagte. Det havde de, og dermed opstod begrebet "socialsygeplejerske."  Hendes arbejde på Bispebjerg bestod i at bygge bro mellem de udsatte patienter og hospitalet.

"Det kunne være at sikre den rette smertebehandling, abstinensbehandling, hjælp til udskrivelse af den hjemløse patient eller at imødekomme nogle af de misforståelser, der ofte opstår, når man har med misbrugere at gøre," forklarer Nina Brünés og tilføjer:

"Personalet er som regel både dygtigt og vil det bedste for patienten, men de tager nogle gange nogle misforståede hensyn, eller også tør de ikke stille de rigtige spørgsmål. Det handler om at styrke personalets faglige fokus og dømmekraft overfor disse patienter fremfor at plejen og behandlingen fortaber sig i fordomme og uvidenhed.

Det svære valg

Da Nina Brünés havde været på Bispebjerg i nogle år, stod hun over for et svært valg.

"Jeg følte, at jeg havde mit drømmejob, men omvendt følte jeg mig også forpligtiget til at prøve at gøre endnu mere. Jeg kunne jo se, at indsatsen fungerede på Bispebjerg, så det skulle også bredes ud til andre hospitaler. Jeg ville have, at der skulle mere fokus på arbejdet med de socialt udsatte."  

Derfor søgte hun SATS-puljemidler til at skaffe socialsygeplejersker til andre hospitaler. Hun fik midlerne samt titlen projektleder, og arbejdede de følgende tre år for at udbrede socialsygeplejerske-konceptet til hele regionen.

I hele regionen

Efter SATS-pulje-perioden var udløbet, valgte Regionsrådet ikke blot at drifte - men også at udvide socialsygeplejerske-ordningen. Der opstod dermed en stilling som faglig konsulent – en stilling som Nina Brünés fik.

Hun fik valget mellem hvilket af Regionens hospitaler, hun ønskede at sidde på, og Nina Brünés valgte helt bevidst Hvidovre, fordi der var en stærk ligheds-profil, og fordi hospitalet netop var blevet udnævnt til "lighedshospital" af daværende sundhedsminister Astrid Krag (S).

Med stillingen på Hvidovre Hospital blev hun blandt andet ansvarlig for faglig sparring og supervision med alle regionens socialsygeplejersker – en faggruppe som er støt stigende i antal. Faktisk er der for nyligt blevet ansat nye socialsygeplejersker, så alle regionens hospitaler (undtagen Bornholm) nu har en socialsygeplejerske. 

"Det er fantastisk, at der nu er kommet socialsygeplejersker på alle matrikler. Det er et stort skridt henimod mere lighed i sundhed," siger Nina Brünés, hvis arbejde stadig går ud på at skabe mere værdige indlæggelser og forløb for de udsatte patienter – både på et strukturelt plan og som del af en række forskningsprojekter.

Uden for regionens grænser

Der er fortsat en stor opgave med at indsamle viden om socialt udsatte, så vi kan tilrettelægge og målrette vores sundhedstilbud baseret på evidens fremfor hypoteser. Derfor er Nina involveret i flere forskningsprojekter i samarbejde med Klinisk Forskningscenter.

Derudover er hun blandt andet beskæftiget med at løse nogle af de problemstillinger, som alle socialsygeplejersker bliver mødt med, fx hvortil man henviser hjemløse patienter efter udskrivelse, når der er brug for rekreation og sundhedsfaglig opfølgning.

Nina Brünés arbejder for at udbrede socialsygeplejerskefunktionen til andre regioner. Det har blandt andet resulteret i et samarbejde med Århus Universitetshospital, hvor Nina indgår som faglig konsulent i oplæringen af nye socialsygeplejersker.