​​​​​​​​

Åbent hus: Nu på søndag

​Skal du til åbent hus i Hvidovre Hospitals nye center? Her er tre ting, du skal vide, inden du tager mod byggepladsen. På dagen kan du følge arrangementet på hospitalets sociale medier.​ Læs mere her​.

Vent...

De sidste forberedelser til åbent hus i Hvidovre Hospitals nye center er i fuld gang. Søndag d. 4. september kl. 9.45 åbnes hegnet til hospitalets byggeplads. Her kan de besøgende blive klogere på, hvordan de nye rammer gør det muligt at behandle hospitalets patienter både bedre og hurtigere.


Skal du med til åbent hus? Her følger tre ting du skal vide, inden du tager mod byggepladsen.

1. Find vej og parkering

Åbent hus afholdes på hospitalets byggeplads, som ligger i den modsatte ende af hospitalet end hovedindgangen.

Hospitalets byggeplads ligger tæt på parkeringsplads P2, hvor du kan parkere. På P2 vil der være skilte mod åbent hus.

Se kort og få rutev​ejledning til P2 via Google Maps her​

2. Program for åbent hus

Åbent hus skydes i gang med en fælles velkomst kl. 10.00 ved regionsrådsformand Lars Gaardhøj og hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv. Men allerede kl. 9.45 åbnes hegnet til hospitalets byggeplads.

Se hele programmet for dagen​ her​​

3. Tjek vejrudsigten

Husk at tjekke vejrudsigten. Rundvisningen i Center A er det eneste, der foregår indendørs. De resterende aktiviteter og boder foregår udendørs.

Er du blevet forhindret i at komme?

Rundvisningen i Center A er eftertragtet. Alle pladser er revet væk. Er du blevet forhindret i at komme til åbent hus, må du derfor gerne afmelde din plads, så en anden på ventelisten kan få glæde af den.

Følg med på sociale medier

Hele dagen kan du følge med i, hvad der sker til åbent hus i Hvidovre Hospitals nye center​, på hospitalets sociale medier. Så tryk gerne følg på både Instagram, LinkedIn, Facebook og Twitter, hvis du vil være opdateret på åbent hus mandag morgen.

Instagram​​

Link​edIn

Facebook

Twitter


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor