For patienter med bensår bliver såret både et fysisk og socialt problem, der i sidste ende kan betyde en amputation. Særligt ældre patienter, som har en eller flere kroniske lidelser, og som er under- eller fejlernæret, er i høj risiko.
”Sår kræver energi for at kunne hele, og denne energi kommer især fra proteinerne i patientens mad. Mange ældre patienter er under- eller fejlernæret, og derfor får de ikke meget energi fra deres mad, og det gør helingen svær,” forklarer Pia Søe Jensen, forsker og sygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital.
Der er derfor en udfordring i at få den ældre patient til at spise en mere proteinrig kost, og Pia Søe Jensen forsker i, hvordan sygeplejersker kan blive bedre til at vejlede patienterne i dette.
Ingen løftede pegefingre
Pia Søe Jensens forskning har vist, at patienterne har brug for konkret vejledning i, hvordan de eksempelvis laver proteinholdig mad.
”Patienterne vil gerne have information og vejledning i at få en god kost, men de ønsker ikke at få en løftet pegefinger,” fortæller Pia Søe Jensen.
Derfor har det været vigtigt at udvikle redskaber, som skal hjælpe sygeplejerskerne med at starte en god dialog omkring kost, sårheling og hvad patienten selv kan gøre. Det har ført til tre tiltag.
Det første tiltag er en plakat, som skal hjælpe sygeplejerskerne til at starte en dialog om sammenhængen mellem ernæring, immunforsvar og sårheling.
Det andet tiltag er en ny pjece til patienterne, som oplyser om sårbehandling, giver vejledning i at få en proteinholdig kost, og som afliver myter om, hvad der er godt for sårheling.
Det tredje tiltag er at tilbyde patienten en proteindrik, mens de venter i venteværelset. Det giver patienten mulighed for at prøve nogle forskellige smagsvarianter, som de efterfølgende selv kan købe på apoteket eller i deres lokale supermarked.
Det er ikke raketvidenskab
Mange af de patienter, som Pia Søe Jensen har interviewet som led i hendes forskningsprojekt, har fortalt, at deres bensår er som en uvelkommen gæst, der har taget kontrollen over alt.
”Målet med de her tiltag er, at patienten skal føle, at han eller hun tager kontrollen tilbage ved eksempelvis at spise anderledes,” fortæller Pia Søe Jensen.
De tre tiltag skal nu testes og evalueres af både patienter, pårørende og sygeplejerskerne.
”Det er jo ikke raketvidenskab, vi har udviklet. Det er simpelt og lavpraktisk, men jeg tror på, at det netop er det, der skal til, hvis tiltagene faktisk skal anvendes ude i praksis,” siger Pia Søe Jensen.
Pia Søe Jensen håber på sigt på at kunne udbrede de tre tiltag til hjemmeplejen og de alment praktiserende læger.
Om forskningsprojektet:
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, som først har givet et postdoc stipendiat på 1,8 millioner kroner, og for nyligt at bevilliget yderligere 600.000 kroner til projektet.
Projektet er tilknyttet Roskilde Universitets Institut for Mennesker og Teknologi, hvor Pia Søe Jensen også er lektor.