​Den 1. december 2025 tiltrådte Marie Colombo som chefsygeplejerske på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital. En afdeling med mange snitflader, stærke faggrupper og komplekse patientforløb – og netop derfor et ledelsesrum, der har vakt hendes nysgerrighed.

Du kommer fra operationsgangen. Hvorfor søgte du mod Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling?

"Det handler i virkeligheden om organisering. Operationsgangen er et ekstremt stærkt og veldefineret fagligt felt med høj performance, klare rammer og korte patientforløb. Det fungerer sindssygt godt, men blev nysgerrig på gynækologisk og obstetrisk afdeling da den rummer en helt særlig kompleksitet

I Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling er der langt flere snitflader og faggrupper involveret i patientforløbene. Læger, jordemødre og sygeplejersker med hver deres kompetencer og faglige blik. Dernæst er det en afdeling hvor der er forskellige behov. Vi arbejder med både raske og syge patienter, hvilket betyder vi både arbejder forbyggende, akut og behandlende.  Det gør det mere komplekst – og det er netop dér, jeg bliver nysgerrig som leder.

Jeg brænder for at arbejde med strukturer, arbejdsgange og organisering. At sætte rammen, så de dygtige klinikere kan fylde indholdet ud. Jeg ønsker at vi har fokus på hvad opgaven er og hvem der løser den bedst, vi har brug for hinanden for at kunne levere de bedste forløb til vores patienter.

Hvad tager du med fra operationsgangen?

"Operationsgangen har en helt særlig holdånd. Det er et miljø med enorm dedikation, høj faglig stolthed og en kultur, hvor alle ved, at man er afhængig af hinanden for at lykkes.

De rammer, de arbejder under, gør, at man kan levere noget helt særligt hver eneste dag – og den professionalisme og ordentlighed tager jeg med mig. Men heldigvis er jeg stadig på samme hospital, og vi har også et afsnit nede på operationsgangen, så forbindelsen er der."

På Maries skrivebord står en lille bamse i fuld operationsuniform. Den er en gave fra en tidligere kollega, der har hæklet den som et minde om de gode år, Marie nåede at tilbringe på operationsgangen.​​​

Hvad er det ved Amager og Hvidovre Hospital, der motiverer dig mest?

"Jeg er oprigtigt glad for at være her. Det er et hospital med meget synlig ledelse – både i afdelingerne og i direktionen. Det er et sted, hvor man kender sin direktør og vicedirektør, og hvor retningen er tydelig.

Der er også højt til loftet. Hvis du har en idé, bliver den ikke mødt med skepsis, men med nysgerrighed: 'Lad os prøve'. Der er plads til at tænke anderledes.

Og så er der et ekstremt højt fagligt niveau. Mange medarbejdere har været her i mange år, og erfaringen er massiv. Jeg har aldrig holdt så mange jubilæer, som efter jeg er kommet hertil – og det siger noget om både kulturen og fagligheden."

Hvad har været en vigtig milepæl i din ledelsesudvikling?

"Jeg tror ikke, det er én konkret begivenhed, men en erkendelse: At jeg ikke skal have svarene.

Jo mere ledelseserfaring jeg har fået – og jo længere jeg er kommet væk fra klinikken – jo tydeligere er det blevet for mig, at min rolle er at skabe rammen. Når jeg går ind og leverer løsningerne, møder jeg ofte modstand. Når jeg derimod er tydelig om retning, formål og rammer, finder medarbejderne selv de bedste løsninger.

Det kræver, at man tør sige højt: 'Det her ved jeg faktisk ikke – men vi finder ud af det sammen'. Den balance mellem tydelighed og sårbarhed er blevet meget vigtig for mig."

Har du oplevet situationer, hvor noget gik galt – og hvad lærte du af det?

"Ja. det går næsten altid galt, når kommunikationen ikke er skarp nok.

Hvis man træffer beslutninger uden at have involveret de rette mennesker i tide – eller kommunikerer for sent – så skaber man uro og utryghed. Jeg har oplevet beslutninger, vi måtte trække tilbage, fordi vi ikke havde været godt nok forberedte, og fordi medarbejderne med rette kunne se problemer, vi ikke havde set.

Det har lært mig, hvor afgørende timing og transparens er. Nogle gange er det bedre at kommunikere det, man ved indtil videre, end at vente på det færdige svar."

Hvilke værdier er vigtige for dig som leder?

"Ordentlighed og ærlighed. Også om det, man ikke kan eller ved.

Jeg bruger ofte mig selv som målestok: Hvordan ville jeg selv have det, hvis jeg stod som medarbejder over for den her leder? Jeg har haft ledere, hvor jeg tænkte: 'Sådan vil jeg i hvert fald ikke være'. Det har præget mig meget.

Jeg har haft en lidt anderledes vej ind i sygeplejen og ledelse – jeg flyttede tidligt hjemmefra, har arbejdet og rejst meget og ikke fulgt en helt lige uddannelsesvej. Det har givet mig en rummelighed og respekt for, at mennesker er forskellige, og at forskellige perspektiver gør os bedre."

Hvis du om fem år skal sætte tre ord på, hvad du håber, dine medarbejdere tænker om dig som leder – hvilke er det?

"Tydelig. Tillidsvækkende. Modig.

Tydelig om retning og om, hvorfor vi træffer de valg, vi gør. Tillidsvækkende i relationen – også når tingene er svære. Og modig nok til at gøre tingene anderledes, når det er det, der er brug for."

Hvilket råd vil du give til en nyuddannet læge eller sygeplejerske, der drømmer om at blive leder?

"Ledelse er en indre rejse.

Du er nødt til at kende dine egne reaktioner og følelser for at kunne lede andre. Hvis du bliver meget såret af kritik, vred eller defensiv, så kommer det til at stå i vejen. Det har jeg selv brugt enormt meget tid på at arbejde med.

At lede andre kræver, at man har styr på sig selv og kan bevare roen."

Hvem er du, når du ikke er på arbejde som leder?

"Privat er jeg ret introvert. Jeg løber rigtig meget – fem-seks gange om ugen – og det er min måde at rense hovedet på. Jeg har løbet halvmaraton, og løb er for mig et frirum, hvor jeg får frisk luft og ro i tankerne. Jeg bor i Hvidovre, hvor der er mange skønne løberuter i fx Kystagerparken og Valbyparken.

Derudover bruger jeg meget tid på min familie. Jeg har to børn, der spiller fodbold, og min mand er træner for dem, så hverdagen er også fyldt med fodboldbaner og familieliv.

Og så er jeg fynbo – fra Svendborg. Det hører man måske ikke altid, for jeg har boet i hovedstaden, siden jeg var 17 år. Den fynske accent dukker dog op en gang imellem – særligt når jeg er sammen med andre fynboer."​