Praktiske forhold efter død på hospital
Dødsattest og afsked
Umiddelbart efter, at døden er indtrådt, undersøger en læge den afdøde og skriver en dødsattest. Hvis det er praktisk muligt, bliver den afdøde på afdelingen, indtil de pårørende, der ønsker det, har taget afsked. Herefter bliver den afdøde bragt til hospitalets kapel, hvor han eller hun ligger, indtil bedemanden henter, eller indtil bisættelsen eller begravelsen finder sted.
Men det også en mulighed at få din afdøde med hjem. Der er dog nogle praktiske ting, der skal tages vare på. Tal med bedemanden om det.
Kapellet
Du har som pårørende mulighed for at se den afdøde i kapellet. Det kan både ske, når han eller hun bliver hentet til bisættelsen eller begravelsen og inden da. Du kan aftale besøg med portøren ved kapellet.
I kapellet er der en kapelsal, som må benyttes af alle til at tage afsked med den afdøde og til bisættelser eller begravelser, uanset om den afdøde var tilknyttet et trossamfund eller ej.
Obduktion
Som pårørende bliver du bedt om at tage stilling til, om du ønsker obduktion af den afdøde. Det sker, hvis dødsårsagen ønskes nærmere beskrevet. Obduktion foretages kun, hvis enten den afdøde eller nærmeste pårørende har givet samtykke. I nogle tilfælde foregår obduktionen på et andet hospital, hvorefter den afdøde bringes tilbage til kapellet på det hospital, hvor han eller hun er død.
Tidsfrister og regler ved et dødsfald
Loven fastsætter nogle tidsfrister i forbindelse med dødsfald. Du kan selv ordne det praktiske, men mange vælger at få en bedemand til at hjælpe sig:
Dødsfaldet skal indberettes inden 48 timer til kirkekontoret i det sogn, den afdøde boede i. Det gælder også, hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken. Hvis du er i tvivl om, hvilket sogn den afdøde boede i, kan du slå op på www.sogn.dk. Samtidig skal du eller bedemanden meddele kirkekontoret, om den afdøde skal bisættes eller begraves.
Bisættelsen eller begravelsen skal foregå senest 8 dage efter dødsfaldet. Når dødsfaldet finder sted på hospitalet, må der dog gerne gå op til 14 dage.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, og der er behov for yderligere tid, kan portøren ved kapellet eller bedemanden søge embedslægen om udsættelse.
Hvis den afdøde skal bisættes eller begraves i et andet land end Danmark, skal embedslægen udarbejde et ligpas.
Vigtige dokumenter
Hvis du lader en bedemand stå for det praktiske, kan han eller hun skaffe alle relevante dokumenter, når du bare har navn og personnummer på den afdøde.
Hvis du selv henvender dig til kirkekontoret, skal du så vidt muligt medbringe følgende dokumenter:
den afdødes sygesikringsbevis
dåbsattest eller navneattest på den afdøde og eventuel ægtefælle
eventuel vielsesattest
eventuelle skilsmissepapirer
dødsanmeldelse. Den kan udfyldes på kirkekontoret
dødsattest. Den udleveres af hospitalets kapel og er ikke nødvendig ved henvendelse til bedemanden
Mangler nogle af disse dokumenter, kan kirkekontoret hjælpe dig med at skaffe dem.
Bisættelse eller begravelse
Du kan enten vælge en begravelse, hvor den afdøde begraves på kirkegården i kisten eller en bisættelse, hvor den afdøde bliver kremeret, og urnen senere sættes ned på kirkegården, eller asken spredes. Man kan som regel være til stede ved urnenedsættelsen cirka en måned efter bisættelsen, men ikke hvis urnen skal sættes ned i en anonym fællesgrav.
Der er ikke noget krav om en religiøs ceremoni i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen. Du kan derfor altid selv vælge, hvem, der skal stå for selve højtideligheden. Det kan være en præst, en imam eller andre, der ikke er religiøst forankret.
hvis du ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse af den afdøde, skal du eller bedemanden kontakte en præst i det sogn, hvor den afdøde boede.
hvis den afdøde var medlem af et andet trossamfund, kan du eller bedemanden kontakte dette i stedet.
hvis du vælger en ikke religiøs ceremoni, kan den blandt andet holdes i hospitalets eller kirkegårdens kapel. Du eller bedemanden kan kontakte kapellet og lave en aftale.
Du kan eventuelt få et tilskud fra det offentlige til udgifterne ved begravelsen eller bisættelsen. Se mere på www.borger.dk. Søg på ’begravelseshjælp’.
Skifteretten
Skifteretten er den retsinstans, der administrerer den afdødes bo. Kirkekontoret underretter skifteretten om dødsfaldet. Cirka 2-4 uger efter dødsfaldet bliver den afdødes nærmeste pårørende indkaldt til et møde, hvor der bliver taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Læs eventuelt mere på www.domstol.dk. Søg på ’dødsfald’.
Den afdødes ejendele
Den afdødes ejendele i form af tøj, sko, tasker, toiletsager og lignende bliver udleveret til de pårørende umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis ejendelene ikke er blevet udleveret, følger de den afdøde til kapellet, hvor de opbevares i op til 6 måneder. Herefter bortskaffes de.
Ejendele, der skal med i kisten
Overvej om der er et brev, tegninger, billeder, yndlingstøj m.m., som skal med i kisten. Hvis I ikke selv vil lægge disse ting i kisten, kan de blive opbevaret på afdelingen, som samarbejder med kapellet og bedemanden om, at den afdøde får tingene på eller med i kisten.
Den afdødes værdigenstande
Smykker, nøgler, kontanter, elektronisk udstyr og ejendele af særlig affektionsværdi deponeres straks efter dødsfaldet af personalet på afdelingen, hvor de opbevares under sikrede forhold. Hospitalet sender en opgørelse over de deponerede værdigenstande til skifteretten. Når skifteretten har godkendt opgørelsen, sendes den til den person, som har fået ansvaret for den afdødes bo. Hospitalet kan derefter sende værdigenstandene anbefalet, eller man kan selv hente værdigenstandene efter aftale. Hvis værdigenstandene afhentes af en anden person, end den der har ansvar for boet, skal følgende medbringes:
skifteretsattesten
fuldmagt fra den person, der har ansvar for boet.
legitimation på den person, der afhenter værdigenstandene
Bankkonti
Lige efter dødsfaldet lukker banken alle konti, som den afdøde havde adgang til. Først efter at banken har modtaget attesten fra skifteretten, vil du kunne hæve på dem igen. Hvis du har haft fælles bankkonto med afdøde, kan du aftale et beløb med banken, som det er muligt for dig at hæve, indtil banken har set skifteretsattesten. Beløbet vil udgøre din egen løn, pension eller lignende.