Din egen (praktiserende) læges rolle, når du skal undersøges

​Din praktiserende læge kan hjælpe dig, hvis du er syg, har mindre skader m.m. Det er også din egen læge, der henviser dig til yderligere behandling eller undersøgelse.

Din praktiserende læge

Du kan bestille tid til en undersøgelse eller personlig samtale hos din læge. Du kan også få telefonisk lægehjælp til f.eks. at forny recepter eller få prøvesvar. I særlige tilfælde kan lægen komme på sygebesøg i dit hjem.

Efter at have fundet ud af, hvad du fejler, kan lægen sætte dig i behandling eller henvise dig til yderligere undersøgelser eller behandling. Det kan fx være hos en praktiserende speciallæge, en psykolog, fysioterapeut eller på et hospital.

Din læges navn og adresse står på dit sundhedskort

Du finder din læges navn, adresse og telefonnummer på dit gule sundhedskort. På din læges hjemmeside finder du information om, hvordan du bestiller tid, fornyr recepter og e-mailkonsultation m.m. 

Find din egen læge på Sundhed.dk

Uden for din egen læges åbningstid

Hvis du bliver pludselig syg udenfor din læges åbningstid, skal du ringe til Akuttelefonen 1813, som har åbent døgnet rundt.

Lægeskift

Vil du skifte læge, skal du henvende dig til din kommune eller udfylde en blanket på borger.dk eller på din kommunes hjemmeside.

Læs mere om lægeskift på Borger.dk

Redaktør