Gå til hovedindhold

Patientstøtteordninger

​Frivillige patientstøtter kan være en erstatning for "den pårørende, som ikke kunne være med". Patientstøtte er også et organiseret tilbud i patientforeninger og til patienter med særlige kroniske sygdomme.

​​​​​​​​

Frivillige patientstøtter på hospital

​​Mange patientforeninger har et korps af frivillige patientstøtter, der hjælper sygdomsramte i dit lokalområde fx i kraft af netværk, nærvær, støtte eller aktiviteter.​

Der der findes også frivillige patientstøtter på hospitalerne. Fx patientstøtter fra Røde Kors, som er et kærkomment pusterum for patienter, der føler sig alene og utrygge på hospitalet.

Røde Kors frivillige patientstøtter besøger syge på 27 hospitaler over hele landet. En frivillig patientstøtte kan fx være en erstatning for familien og træde til med en snak, en hjælp med højtlæsning fra en bog eller avis, et brætspil – eller måske en tur ud på hospitalets grønne områder. 

Nogle patientstøtter fungerer også som frivilligguider ved hospitalets indgange, hvor de hjælper patienter og pårørende med at finde vej på hospitalet.

Hvis du har brug for hjælp fra en frivillig patientstøtte, så forhør dig der, hvor du bliver undersøgt eller behandlet om dine muligheder.

Vågetjeneste på Amager Hospital

På Amager Hospital kan vågetjenestens frivillige (Røde Kors) bidrage til at skabe ro og tryghed i den sidste tid af en døendes liv. 

Som pårørende kan du bruge de frivilliges tilstedeværelse som en ekstra tryghed i den vanskelige tid. Alle frivillige har erfaring med omsorg for døende og vil gerne aflaste og lytte. De er alle nøje udvalgte og er gode tilat berolige, lytte og skabe ro omkring sig.

De frivillige deltager ikke i plejen af den dørende.

Det er hospitalets personale, der kan tilkalde vågetjenesten. 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden