Angst – sådan dæmper du den

Det er ikke ualmindeligt, at du kan blive ramt af angst i forbindelse med sygdom og behandling. Læs her, hvad du kan gøre, for at gøre dig fri af angsten.​

Angst og sygdom

At blive alvorlig syg kommer som regel som et chok. Både for den, der er syg eller er pårørende. Vi mennesker er forskellige, og der er forskel på, hvordan vi møder kriser og svære oplevelser i livet. Men for nogle, bliver angst og bekymring en sygdommens følgesvend, der sætter store aftryk hele døgnet igennem.

Angst kan opleves som:

  • Konkret angst, for noget, du frygter.

  • Ukonkret angst, som ikke er knyttet til noget bestemt.

  • Angstanfald

Symptomer på angst

Symptomer på angst skyldes, at din krop reagerer på din følelse af angst ved at udskille stresshormonet adrenalin, der kan give en lang række fysiske symptomer. Fx:

  • Hjertebanken, sveden, rysten, tørhed i munden.

  • Åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, smerter i brystet, kvalme eller uro i maven og en følelse af uvirkelighed

  • Muskelspænding eller smerte, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk anspændthed, synkebesvær.

  • Svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, varme- eller kuldefølelse, prikkende eller sovende fornemmelser, tendens til at fare sammen, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller svært ved at falde i søvn.​

Symptomer ved angstanfald

Stor intens angst kan også komme som deciderede angstanfald. De kan ud over de fornævnte symptomer opleves som om din krop og tanker er ude af kontrol, eller at tingene omkring dig er uvirkelige. Du kan også føle, at du er ved at dø, blive kvalt eller gå fra forstanden.

Selvom angstreaktioner kan føles fysisk voldsomme, er de ikke sundhedsfarlige.

Et angstanfald varer normalt i et par minutter. Men det kan føles meget længere på grund af intensiteten af oplevelsen.

Efter et angstanfald kan du føle dig udmattet eller forvirret. Du kan også opleve en følelse af skam eller ydmygelse over at have haft anfaldet i situationer, hvor andre var til stede.​


Gode råd til at gøre dig fri af angsten

 Der er heldigvis en lang række ting, du selv kan gøre for, at angsten ikke får overtaget i dit liv.

1. Viden er vigtig - hvad handler din angst om?

Det er vigtigt at forstå din angst - viden er vigtig. For at forebygge eller at lindre angst, er det derfor vigtigt at få gjort angsten mere konkret ved at få sat ord på, hvad det er, du frygter. Fx sammen med det personale eller andre fagfolk, du har til rådighed i dit behandlingsforløb. På den måde er det nemmere at gøre noget konkret eller medicinsk ved din frygt, så den bliver mindre.

Læs om angst på Angstforeningens hjemmeside

2. Tal om det

Et af de bedste midler mod angst er åbenhed. Det hjælper at tale om den. Der er ikke bare tale om gentagelser, selvom du taler om angsten igen og igen. Det er et vigtigt led i din bearbejdning af krisen. Et andet argument for at tale om din angst er, at du giver andre mulighed for at snakke om angsten. Det kan også være en stor hjælp at have samtaler med nogen, der står i samme situation, der har stor forståelse for, at der kan følge stor angst med at være syg. 

3. Lær teknikker der kan give dig ro

Der er i dag god dokumentation for, at der er fysiske og mentale gevinster ved at lære mindfulness eller visualisering og/eller høre beroligende musik, hvis du er angst. Teknikkerne kan afspænde dine muskler og give dig en rolig og dyb vejrtrækning. Det medvirker til at opløse følelsen af angst og tanker, der løber løbsk. Teknikkerne er ikke svære, og effekten af dem stiger jo mere, du bruger dem.

4. Motioner lidt hver dag

20-30 minutters træning flere gange om ugen er nok til, at du kan få det bedre både psykisk og fysisk.  Alle former for motion er gode - cykle, gå i rask tempo, svømme, løbe – bare du får pulsen op.

Her er fire gode grunde til at få motion, hvis du kæmper med angst:

  • du brænder hurtigere stresshormoner af, når du får motion (fx adrenalin og cortison)

  • du frigør hormoner, der forbedrer kroppens naturlige evne til at føle dig glad og godt tilpas (fx serotonin)

  • du får bedre mulighed for god søvn, fordi du er fysisk træt og har reduceret spændinger i krop og sind

  • du får en pause fra de negative tanker, fordi der simpelthen er mindre plads til tankemylder, når du motionerer

Men pas på med hård træning og store træningsmængder. Det kan give stressreaktioner, uro og rastløshed, der kan ligne symptomer på angst.

5. Brug naturen

Når vi opholder os i naturen, gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. Vi får det simpelthen bedre, når vi er i naturen. Det giver os mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår. Naturen giver os også plads til at se på os selv og på hverdagen med klarhed. Ligesom med motion kan man måle, at koncentrationen af stresshormoner falder, puls og blodtryk forbedres, og at vi frigiver vigtige stoffer, så som serotonin, der er med til at gøre vores humør bedre. Det er selvfølgelig ikke en mirakelkur, men sammen med andre gode ting, du gør for dig selv og dit velvære, kan naturen være en vigtig medspiller.

6. Hold igen med alkohol m.m.

Det kan virke beroligende at dulme angst med nogle glas vin eller andre rusmidler. Men på sigt kan det skabe afhængighed og forværre angsten. 

7. Gratis behandling af angst på nettet

Region Hovedstaden tilbyder som led i et landsdækkende tilbud til borgere, der lider af angst eller depression, gratis behandling af panikangst og let til moderat depression. Behandlingen foregår over nettet. På hjemmesiden www.internetpsykiatrien.dk kan du udfylde et spørgeskema, som bliver gennemgået af psykologer i Internetpsykiatrien. Hvis de vurderer, at du vil have gavn af tilbuddet, starter behandlingen med en videosamtale med en psykolog.

Læs her mere om mulighederne for internetpsykiatri på internetpsykiatri.dk

8. Psykolog med tilskud fra sygesikringen

Din læge kan henvise dig til psykologbehandling. Så kan du få tilskud, hvis du er:

  • ramt af alvorligt invaliderende sygdom

  • pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer

  • har en depression eller angstlidelse

Visse kommuner giver hel eller delvis dækning for udgiften til psykolog. Reglerne er forskellige fra kommune til kommune.​

Hvis en af dine nærmeste har et angstanfald

  • ro smitter. Spar på ordene og bevar selv roen. Få den, der har angst, til at trække vejret dybt, have øjenkontakt med dig, og prøv gerne at holde i hånd eller at have anden form for fysisk kontakt. Giv konkrete anvisninger: Fx at fortælle om, hvordan angsten opleves. Berolig med at angstreaktioner - også selvom de føles voldsomme - ikke er farlige

  • generelt er et af de bedste midler mod angst åbenhed. Det hjælper at tale om den

  • vis at du holder af vedkommende og sætter pris på vedkommende, lige gyldigt om de har angst eller ej

  • selvom du kan have meget ondt af dine nærmeste, gør medlidenhed sjældent noget godt

  • hvis angsten tager overhånd, så tøv ikke med at opsøge hjælp.​









Redaktør