​​​

Patientjournal – sådan får du adgang til dele af den

Dele af din patientjournal ligger på Min Sundhedsplatform.dk og sundhed.dk. Hvis du vil se din fulde journal, skal du søge aktindsigt. Læs mere om dine muligheder her på denne side.

Se film om hvordan du får adgang til din hospitalsjournal (varighed 1:14 min)

​Du har to mulighed for at​ få adgang til dele af din journal 

Du kan få adgang til dele af din journal på:

minsundhedsplatform.dk. eller MinSP-appen  

sundhed.dk 

​​Min Sundhedsplatform 

På hjemmesiden www.minsundhedsplatform.dk eller appen MinSP er følgende journaloplysninger samlet:

  • journalnotater ​fra dine undersøgelser og behandlinger samt akut/ambulante besøg
  • ​besøgssammendrag fra dine undersøgelser og behandlinger samt akut/ambulante besøg
  • dine aktuelle diagnoser
  • information om prøvesvar
  • dine eventuelle allergier.

Journalnotater

Journalnotater er en kombination af forskellige oplysninger fra din patientjournal. De giver dig overblik over din behandling, så du kan følge med i dit forløb. Fx hvad lægen har noteret om din indlæggelse, et akut eller ambulant besøg, hvorfor du har henvendt dig, hvad dit besøg resulterede i, og om der er aftaler om opfølgning. Notaterne er ofte skrevet i et lægefagligt sprog, og kan være svære at forstå. Der kan også være notater fra fx en sygeplejerske, fysioterapeut eller diætist. Journalnotater vises, når sundhedspersonerne har journalført og godkendt din journal, hvilket kan vare op til to døgn. Journalnotater er mest henvendt til fagfolk og er ofte skrevet i et lægefagligt sprog, der kan være svært at forstå.

Journalnotater indeholder ikke alt, hvad der bliver skrevet i din patientjournal. Fx vises ikke sygeplejeobservationer eller lægefaglige vurderinger, der bruges til personalets egen information eller baggrundsviden, eller hvis noget de skal huske i forbindelse med behandlingen. Hvis du vil have adgang til disse informationer og dermed hele din patientjournal, kræver det, at du søger om aktindsigt.

Besøgssammendrag​

​Besøgssammendraget er henvendt til dig og ligger i menuen 'Aftaler og notater'. Et besøgssammendrag samler information om dit besøg eller indlæggelse. Fx:

  • hvorfor du har været indlagt/henvendt dig
  • hvad indlæggelsen eller besøget resulterede i
  • målinger som blodtryk, temperatur, vægt osv.
  • ordinationer
  • instruktioner og opfølgning efter din indlæggelse eller besøg
  • oplysninger om dine eventuelle diagnoser, allergier, prøve- og undersøgelsessvar m.m.

Log på minsundhedsplatform.dk med dit MitID/NemID

Hvem har adgang til besøgssammendrag og journalnotater?

Under 'Sundhedspersonale' kan du se en liste over de fagpersoner, der har været involveret i dit forløb på hospitalet. Der vil ofte være navne på personer, som du ikke har haft personlig kontakt med, eller som ikke har lavet notater m.m. i din journal. Det er helt normalt og afspejler, at der ofte er mange forskellige fagpersoner involveret i dine undersøgelser og behandling.

Hvis du vil se hele din journal

Hvis du ønsker en kopi af hele din journal, skal du henvende dig til det hospital, hvor du er blevet undersøgt og behandlet, for at søge om aktindsigt.

Sådan får du aktindsigt

Har du spørgsmål til besøgssammendrag m.m. 

Har du spørgsmål til besøgssammendrag eller andre sundhedsdata, skal du kontakte den hospitalsafdeling, hvor du er tilknyttet.  

Sundhed.dk 

På sundhed.dk ligger der journaloplysninger fra alle de offentlige hospitaler, du er eller har været i kontakt med. Der er tale om udskrivningsbreve, som vi også kalder for epikriser samt lægenotater fra din  patientjournal. Det kaldes på sundhed.dk for 'Sundhedsjournalen', hvor du finder oplysninger tilbage til 2008. 

Hvad står der i Sundhedsjournalen?

 Du finde følgende oplysninger:

  • hvornår dine forløb er startet og eventuelt afsluttet
  • afdeling og hospital, hvor forløbet er foregået
  • diagnosen i forløbet
  • udskrivningsbrev (også kaldet epikrise)
  • journalnotater
  • allergier (også kaldet CAVE)

Se din Sundhedsjournal på sundhed.dk (login med MitID/NemID)

Journalnotater indeholder ikke alt, hvad der bliver skrevet i din journal. Fx vises ikke sygeplejeobservationer eller lægefaglige vurderinger, der bruges til personalets egen information eller baggrundsviden, eller hvis noget de skal huske i forbindelse med behandlingen. Hvis du vil have adgang til disse informationer og dermed hele din patientjournal, kræver det, at du søger om aktindsigt.​

Hvem har adgang til din Sundhedsjournal?

Udover dig er det kun sundhedspersonalet på hospitalet, praktiserende læger og speciallæger, der har adgang til journaldata i din Sundhedjournal. I din sundhedsjournal findes menupunktet 'Log', hvor du kan du se, hvem der har kigget i dine sundhedsdata. Det kan være læger, laboranter, apotekere m.m.

Dine børns Sundhedsjournaler

Du har som forælder ikke automatisk adgang til dit barns Sundhedsjournal. Vil du have adgang til dit barns e-journal, skal du søge aktindsigt på sygehuset. Man har adgang til sin egen Sundhedsjournal, når man er fyldt 15 år.

Tilføj pårørende eller nægt adgang til din Sundhedsjournal

Du kan give pårørende fuldmagt til at få adgang til din Sundhedsjournal. Se hvordan du gør i din sundhedsjournal under 'Registreringer'

Redaktør