​​​​

Feber hos børn under 12

​Feber er et symptom, som viser, at kroppens immunforsvar er aktiveret ved f.eks. infektioner med bakterier og virus eller anden betændelse.

​Et barn har feber, hvis dets kropstemperatur er 38,0 grader C eller derover. Temperaturen måles i endetarmen.

  • ​Feber hos børn fra seks måneders alderen til tre-fire års alderen skyldes i mange tilfælde fredelige og harmløse tilstande, der går over af sig selv.

  • Børn i 4-12 års alderen får ofte feber i forbindelse med en infektionssygdom som f.eks. halsbetændelse eller mellemørebetændelse. 

  • Børn kan have en temperatur på 39,0 grader C eller mere, og alligevel have det godt og spise og drikke normalt. Høj feber i sig selv i denne aldersgruppe er derfor ikke ensbetydende med alvorlig sygdom.​

​Hvad kan je​​​g selv gøre?

  • ​Et barn med feber skal have rigelig med væske.
  • Barnet må gerne lege og være ude af sengen, hvis det har lyst.
  • Ved høj feber må barnet ikke være for varmt klædt på, ligesom der ikke må være for varmt, i det rum, hvor barnet opholder sig.
  • Vær tilbageholdende med at give barnet febernedsættende medicin. Som lindring overfor gener ved høj feber kan du give barnet paracetamol efter barnets alder og vægt. Paracetamol sælger under forskellige navne.
  • Et barn med høj feber bør ofte tilses, også i løbet af natten. 
Når du skal vurdere dit barns symptomer, bør du lægge vægt på, om barnet generelt er påvirket af sygdom og symptomer. Hvis du som forældre er i tvivl, bør du under alle omstændigheder søge råd hos egen læge eller hos Akuttelefonen 1813. Læs mere om feber hos børn på Børnelægernes Børnetips eller på sundhed.dk

Kontak​t Akuttelefonen

  • ​Hvis barnet er under seks måneder gammelt og har feber, bør barnet blive undersøgt.
  • Du bør uanset barnets alder kontakte en læge med det samme, hvis der ud over temperaturforhøjelse også er påvirket almentilstand
  • Hvis du som forælder er usikker eller bekymret.
Kontakt egen læge ved sygdom på hverdage mellem kl. 08.00-16.00. Ring 1813 på hverdage mellem kl. 16.00-08.00 og i weekender.​

Ring 1-​​1-2 nu

  • ​Ved temperatur på 41,0 grader C eller over.
  • Hvis der er dårlig kontakt til barnet, eller barnet virker udmattet. 
  • Hvis barnet ikke kan trøstes. 
  • Hvis barnet har feber samt:​
    • ​Vejrtrækningsproblemer
    • Smerter eller er stiv i nakken som tegn på meningitis
    • Hudforandringer eller hudblødninger​

​​​Få gode råd fra børnelægen Morten​​​

​​


Redaktør