Du har fået behandlet et sår, som det ikke har været muligt at sy.
Hold øje med
Indtil såret er helet, skal du holde øje med tegn på betændelse. Tegn på betændelse kan være:
- Hævelse.
- Rødme.
- Dunkende smerter.
- Varme.
- Gullig væske i og omkring såret.
Kontakt din egen læge ved tegn på betændelse.
Reager og søg læge med det samme, hvis du oplever
- Feber og eller du føler dig utilpas.
- Lugt fra såret.
- Rød stribe udgående fra såret.
Efterbehandling, hvis din læge skal behandle såret
Behold forbinding eller plaster på, indtil du skal til læge.
Efterbehandling, hvis du selv skal behandle såret
Du kan påbegynde behandlingen af såret med det samme, med mindre du informeres om andet.
- Vask såret med lunkent vand i 10-15 minutter 3 gange dagligt.
- Dup såret tørt med et rent håndklæde.
- Sæt en ren forbinding eller et plaster over såret.
- Fortsæt behandlingen til såret er helet.
I nogle tilfælde påsættes plaster/forbinding, der skal blive siddende i flere dage.
Det skal du undgå
- At gnide i såret, når du vasker/tørrer det.
- At bruge parfumeret sæbe eller desinfektionsmidler (f.eks. Klorhexidin).
- At bade i svømmehal før såret er helet; eller gå i karbad.
- At få direkte sollys på såret (sæt et plaster på).
- OBS! Hvis du arbejder med fødevarer, skal du informere din leder og benytte handsker under arbejdet.
Tetanus/stivkrampe
Samtidig er det vigtigt, at du inden for de sidste 10 år har fået en stivkrampevaccination (tetanusvaccine). Hvis det er dit barn, som har fået et sår, er det vigtigt at dit barn har fulgt vaccinationsprogrammet for børn. Hvis du/dit barn ikke er blevet vaccineret, skal du hurtigst muligt sørge for det, ved at kontakte egen læge eller 1813.
Er du i tvivl?
Hvis du har spørgsmål efter din behandling på Akutklinikken, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller 1813.
Skal du til kontrol i et ambulatorium, kan du også ringe dertil. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre ved en skade eller akut opstået sygdom, så ring til Akuttelefonen 1813.
Venlig hilsen
Akutklinikken
Akutklinikken har åben for henvendelse med henvisning via 1813 kl. 07.00 - 22.00.
Telefon: 38 62 82 22
Mail: akutklinik@amh.regionh.dk